Tag til Ladywalk den 28 maj 2018

Danmarks største endagsmotionsevent bliver afholdt på ny den 28 maj 2018. Der er naturligvis tale om Ladywalk, som organisationen af samme navn, afholder mandag den 28 maj kl. 18.30.

Ladywalk er en vandring, der starter på samme tid i 13 forskellige byer. Du kan deltage i Ladywalk i Aalborg, Agger, Aarhus, Frederikshavn, Haderslev, København, Nakskov, Odense, Rønne, Skælskør, Samsø, Sønderborg, og Tarm. Der er mulighed for at vælge at gå i mellem 7 eller 12 km.

Organisationen startede i 2001 og i 2005 valgte de at støtte kræftens bekæmpelse for brystkræft. Ved sidste års udgave donerede organisationen 750.000 kr. til Hjerteforeningen. Ladywalk støtter op om Endometriose Foreningen og Hjerteforeningen igen i år, men selv om der ikke er hovedfokus på brystkræft, så er det en aktivitet, der støtter de sygdomsramte danske kvinder, der lider af brystkræft.

Der er også brystkræftorganisationer, som stiller op som almindelige eller SUPER hold ved Ladywalk. I skal være mindst 11 deltagere for at stille op som et hold og det koster 140 kr. at deltage i Ladywalk. Hvis du foretrækker at svinge golfkøllen i stedet for at trave afsted, så kan du også deltage i Ladywalk-Golf, som bliver afholdt i Hedensted Golfklub den 28 maj.

Begivenheder som Ladywalk hjælper også med at bekæmpe brystkræft. Sidste år viste forskning at man kan nedsætte væksten af brystkræft ved at dyrke motion. Det er Trygfondens Center for Aktiv Sundhed (CFAS) på Rigshospitalet, der har lavet et celleforsøg samt museforsøg, der undersøger hvordan motion kan bekæmpe brystkræft.

Forskningen viser at hvis man udøver fokuseret motion i en længere periode, så er der mulighed for at sænke inflammatoriske markører, insulin og østrogen i blodet. Dette gælder især hvis man taber vægt ved at træne, men også når du opbygger muskelmasse og får en bedre kondi.

Forskningen viser at motion har mulighed for at have en direkte positiv indflydelse på at kæmpe mod brystkræft. Det er især konditionstræning som f.eks. cykling eller løb, hvor de fleste sveder ekstra meget, der har den bedste effekt på netop den blodændring, der kan være med til at forhindre brystkræftcellerne i at vokse. Derfor kan du slå mange fluer ved et smæk ved at komme i god form før Ladywalk, når du bliver sundere og bekæmper brystkræft på samme tid. Husk det er den langsigtede træning, der tæller. Måske kan dette motivere flere til at slå rekorder ved Ladywalk 2019.

Ideer til brystkræft opmærksomhed aktiviteter til skolen og arbejdet

Brystkræft får en del opmærksomhed hvert år i oktober måned, som er den internationale måned, hvor organisationer over hele verden organiserer ”støt brysterne” kampagneaktiviteter. Men der er mulighed for at fokusere på denne vigtige del af vores dagligdag hele året rundt. I denne artikel kan du få inspiration til aktiviteter, som i kan organisere på kontoret eller i skolen, for at skabe opmærksomhed til gavn for kampen mod brystkæft.

Heste og brystkræft

For det første behøver aktiviteten som sådan ikke at have fokus på brystkræft. I kan organisere enhver social aktivitet og bede om et beløb for deltagelse, og derefter donere det overskydende beløb til kampen mod brystkræft. Det har Rosenkilde Sport og Event sammen med Middelfart Ridecenter bevist ved at holde DM i dressur med fokus på brystkræft. Hvis i kan lide heste, så kan i f.eks. tage til hestevæddeløb og benytte heste tips til at satse. Hvis i vinder, kan i donere gevinsten til kampen mod brystkræft.

Foredrag med unge der har bekæmpet kræften

I kan også sætte fokus på ”unge og kræft” ved at organisere et foredrag på skolen. Kræftens Bekæmpelse i Ikast har f.eks. tidligere inviteret til foredrag, hvor to unge modige danskere fortalte om hvordan de overlevede et forløb med kemoterapi, stråler og operationer før de havde haft deres 30 års fødselsdag. Det kan være at i kender nogen, som i kan invitere til at tale med de unge. Ellers så kan i kontakte Ung Kræft, som er en organisation, der støtter unge kræftramte mellem 15 og 39 år.

Pink X Factor talentshow

Denne aktivitet kan organiseres fra alt fra de mindste klasser helt op til 3.G. Her kan rektor slå sig sammen med musiklærerne og organisere en talentkonkurrence, som de studerende kan melde sig til og konkurrere om at vinde. I kan invitere familie og venner til musik, kaffe og kage. Der er sikkert mange studerende og familiemedlemmer, der elsker at bage, så hvorfor ikke organisere et kagesalg, hvor de inviterede kan donere en kage, som måske har et pink brystkræft tema? I kan derefter sælge dem til jeres pink X Factor show og donere det overskydende beløb til brystkræft.

Hyggelig filmaften

I kan også holde filmaften på kontoret eller skolen, som blot kræver en projektor og noget at sidde på. Der findes mange film, som fokuserer på brystkræft, så i kan vælge at se f.eks. Decoding Annie Parker med Helen Hunt i hovedrollen eller The Family Stone med Angelina Jolie på det store lærred. I kan også hive 1983 klassikeren ”Terms of Endearment” frem, som følger en mor og datter forhold, der skal tackle at datteren får brystkræft i en alder af 30 år. I kan åbne en lille slikbod med lyserødt og rødt slik såsom skumfiduser og vingummi, og donere det overskydende beløb til brystkræft.

Hunden slippes løs i kapløbet mod brystkræft

Giv En ”Hund” for dig selv og dine døtre og deltag i kapløbet mod brystkræft. Sådan lød opfordringen på Forskningens Døgn og sådan lyder opfordringen fra A Race Against Breast Cancer-fonden, der den 3. maj igangsætter Giv En Hund – kampagnen for at samle penge ind til et enestående forskningssamarbejde Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning, DCTB.

Giv En Hund-kampagnen henvender sig primært til mødre i hele landet med en klar opfordring til kvinderne om at tage sagen i egen hånd og donere 100 kr. for sig selv og 100 kr. for hver af deres døtre.

Dermed deltager man i kapløbet mod brystkræft og støtter forskerne bag Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning med et resultatgivende samarbejde, der har til formål at knække brystkræftkurven for de kommende generationer. Alene hér i landet rammes 11 kvinder af brystkræft hver eneste dag og mange af disse vil ikke være i live om 10 år. Det er baggrunden og udgangspunktet for Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning og kampagnen Giv En Hund.

Frontforskning er ikke gratis og forskerne bag DCTB mangler penge til at fortsætte deres arbejde, som indtil nu har budt på banebrydende resultater inden for brystkræftforskningen. Resultater, der for første gang blev præsenteret for offentligheden på Forskningens Døgn 2007, og som på sigt kan redde menneskeliv.

Kampagnen starter 10. maj og alle kan deltage.
Kampagnen er synlig på landets caféer via Go Cards, med information om, hvordan du kan støtte.

Læs mere om kampagnen på hjemmesiden www.givenhund.dk eller www.araceagainstbreastcancer.dk

Senfølger – smerter og lymfødem efter operation

Smerter i arm efter brystkræftoperation kan desværre stadig opstå. Det er meget kedeligt, da det i den grad kan forringe livskvaliteten og være arbejdsinvaliderende.

Selv om det er stygge bivirkninger, er det glædeligt, at ny forskning giver dokumentation for og anerkendelse af de gener og senfølger, som kan være en følge af operation.

Ved Landsforeningen mod Brystkræfts konference på Christiansborg i 2009 om senfølger efter brystkræftoperation fortalte Rune Gärtner, som dengang var ph.d.-studerende læge på Rigshospitalet, at næsten hver anden kvinde har smerter i op til 3 år efter brystkræftoperation. Han havde interviewet 3.250 kvinder ved hjælp af et spørgeskema.

Skemaet var blevet udsendt til kvinder, der var blevet brystopererede i 2005 og 2006. Kvinderne blev efter besvarelsen opdelt i grupper bl.a. efter alder, brystbevarende operation, bortoperation af hele brystet, antal fjernede lymfeknuder, kemoterapi og strålebehandling.

Resultatet viste, at risikoen for at få smerter var størst hos yngre kvinder, der havde fået fjernet flere lymfeknuder og samtidig fik strålebehandling. Derimod var der ingen tegn på, at kemoterapi gav øget risiko for smerter. Forskerne arbejder på højtryk for at operation og strålebehandling bliver så skånsom som mulig, og kvinderne skal vide, at smerterne er reelle og ikke er udtryk for tilbagefald.

De danske forskningsundersøgelser fortsatte, og nu er de endelige resultater blevet udgivet i det anerkendte og internationale tidsskrift ”British Medical Journal”:

I 2012 besvarede knap 2.500 brystopererede kvinder igen spørgeskemaet. Svarene er sammenholdt med den tilsvarende spørgeskemaundersøgelse for 5 år siden.

Der er mange fine delkonklusioner. Det kan blandt andet nævnes at 36 % af de kvinder, som i 2008 havde gener, var blevet smertefri i 2012.
Derimod havde 15 % af de opererede, som ikke havde smerter i 2008, nu fået senfølger.

Resultaterne viser således, at smerter og hævelser kan følge umiddelbart efter operationen og desværre også opstå hos kvinderne flere år efter operationen. Det betyder, at der nu er dokumentation for og anerkendelse af de problemer og gener, som mange kvinder oplever efter behandlingen.

Landsforeningen mod Brystkræft har kendskab til mange medlemmer, som har gennemgået talrige undersøgelser og revalideringsprogrammer for at få skaderne anerkendt. På trods af mén og gener er undersøgelsens resultater derfor positive.

Vi deler håbet med lægerne om, at brystkræftoperation bliver endnu bedre og mere skånsom i relation til at formindske senfølgerne i fremtiden.

Kilde: “Persistent pain and sensory disturbances after treatment for breast cancer: six year nationwide follow-up study”, Rune Gärtner, physician. Kenneth Geving Andersen, physician research fellow. Mathias Kvist Mejdahl, research assistant. Henrik Kehlet, professor. Niels Kroman, professor. British Medical Journal 2013, 346:f1865

Mammografiscreening – sig ja til Mammografiscreening

Sig ja til Mammografiscreening
Det er ved lov vedtaget at tilbyde alle kvinder mellem 50 og 69 år mammografiscreening hvert andet år. Først inden for de seneste år er undersøgelserne begyndt. I skrivende stund er screeningsprogrammet dog ikke i fulde omdrejninger i alle regioner.Det er meget vigtigt at sige ja tak til tilbuddet og deltage, idet screeningen kan medvirke til at den opadgående brystkræftkurve knækkes. Og jo tidligere brystkræft opdages, jo større er sandsynligheden for helbredelse.Nogle kvinder fortæller, at de ikke tør lade sig mammografere, fordi brystet presses sammen under undersøgelsen og ”det kan udvikle brystkræft”. Det er rigtigt, at det hos nogle kan gøre ondt, men undersøgelsen kan ikke udvikle brystkræft. Andre er bange for strålingen med røntgen. Men det er så lille dosis, at der ikke er nogen som helst risiko.

Overlæge på Cochrane Centeret Peter Gøtzche har mange gange gennem årene og senest i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 4. april udtalt sig stærkt kritisk. Han mener bl.a. at risici, ulemper, falsk positive svar (falsk alarm), overdiagnosticering og økonomisk unødvendige konsekvenser for samfundet er langt større end fordelen ved at mammografiscreene.

Vigtigheden af at sige ja!
Næstformanden har spurgt den konstituerede chef for mammografiscreeningen i Region Hovedstaden, overlæge Ilse Vejborg, “Hvorfor er det så vigtigt, at kvinderne tager imod tilbuddet?”Ilse Vejborg svarer bl.a.:
“Det vigtigste er, at vi ved at mammografiscreening kan fremrykke diagnosen med op til flere år og derved fange kræftknuden på et langt tidligere tidspunkt, hvor knuden er betydeligt mindre og sandsynligheden for at den har spredt sig – og derved bliver livstruende – er væsentligt mindre. Vi ved fra svenske multicenteropgørelser, at mammografiscreening nedsætter dødeligheden af brystkræft.Tal fra vores nabolande Sverige, Norge og Finland viser med al tydelighed, at vi fortsat på landsplan ligger i den nordiske “top” hvad angår brystkræftdødelighed. Vore nabolande har alle haft landsdækkende mammografiscreening i årevis…!

Hertil kommer, at jo mindre kræftknuden er jo mere skånsom behandling er der mulighed for at give, uden at det går ud over patientens mulighed for helbredelse. Mammografiscreening er ikke uden økonomiske og menneskelige omkostninger, og der vil i lighed med alle andre tests være såvel falsk negative (ikke alle typer kræft kan afsløres, red.) som falsk positive resultater (falsk alarm, red.). Mammografiscreening er et af de mest kvalitetssikrede medicinske tiltag.” Det er vigtigt at tage personlig stilling til screening ud fra et informeret grundlag. Og hvis dine overvejelser er positive, anbefaler vi dig at bruge tilbuddet om mammografiscreening.

Lymfødem

Lymfødem skyldes ophobning af væske i vævet i f.eks. en arm eller hånd. Lymfødem kan enten være medfødt (primær lymfødem) eller opstå efter operation eller strålebehandling (sekundær lymfødem).

I forbindelse med behandling for brystkræft ses det i sær ved fjernelse af lymfeknuderne i armhulen. Lymfødem opstår oftest ved overbelastning af armen (tunge løft eller monotone bevægelser), men kan også opstå uden årsag i op til 30 år efter brystkræftbehandlingen.

Overalt i kroppen findes der lymfekar, der er et netværk af grove og fine tråde, som transporterer lymfevæske væk fra de forskellige organer og væv. På sin vej i kroppen passerer lymfevæsken en eller flere lymfeknuder. Disse findes mange steder i kroppen men især i lysken, armhulen og i halsen samt i maven. Er lymfeknudernes funktion nedsat, kan lymfevæsken ikke transporteres væk og ophober sig i vævet, hvorved der opstår hævelse af det ramte område.

Ud over selve hævelsen af hånd eller arm kan symptomerne på lymfødem være træthed og en fornemmelse af, at hånden / armen føles tung, og at det spænder i den.

Er lymfødemet først opstået, er det en kronisk lidelse, og det er vigtigt at søge behandling så hurtigt som muligt for at begrænse skaderne på vævet. Lymfødem er ikke farligt, men kan være meget generende og hæmmende, hvis det får lov at udvikle sig.

Mærker man symptomer på lymfødem, skal man søge egen læge, der kan henvise til en specialuddannet lymfødem fysioterapeut.

Behandlingen består i lymfedrænage (blide strygninger i den retning lymfevæsken skal bevæge sig) og efterfølgende bandagering for at reducere væskeophobningen. Når hævelsen er reduceret, fortsættes behandlingen med en specialsyet kompressionsstrømpe til hånden og/eller armen samt fortsat drænagebehandling.

For at forhindre lymfødem i at opstå, og især hvis man har lymfødem, er det vigtigt at pleje huden og dermed undgå rifter og sår. Undgå ligeledes stramt tøj samt blodtryksmålinger, indsprøjtninger, blodprøvetagning, akupunktur mv. i den behandlede arm.