CategoryGodt at vide

Senfølger – smerter og lymfødem efter operation

Smerter i arm efter brystkræftoperation kan desværre stadig opstå. Det er meget kedeligt, da det i den grad kan forringe livskvaliteten og være arbejdsinvaliderende.

Selv om det er stygge bivirkninger, er det glædeligt, at ny forskning giver dokumentation for og anerkendelse af de gener og senfølger, som kan være en følge af operation.

Ved Landsforeningen mod Brystkræfts konference på Christiansborg i 2009 om senfølger efter brystkræftoperation fortalte Rune Gärtner, som dengang var ph.d.-studerende læge på Rigshospitalet, at næsten hver anden kvinde har smerter i op til 3 år efter brystkræftoperation. Han havde interviewet 3.250 kvinder ved hjælp af et spørgeskema.

Skemaet var blevet udsendt til kvinder, der var blevet brystopererede i 2005 og 2006. Kvinderne blev efter besvarelsen opdelt i grupper bl.a. efter alder, brystbevarende operation, bortoperation af hele brystet, antal fjernede lymfeknuder, kemoterapi og strålebehandling.

Resultatet viste, at risikoen for at få smerter var størst hos yngre kvinder, der havde fået fjernet flere lymfeknuder og samtidig fik strålebehandling. Derimod var der ingen tegn på, at kemoterapi gav øget risiko for smerter. Forskerne arbejder på højtryk for at operation og strålebehandling bliver så skånsom som mulig, og kvinderne skal vide, at smerterne er reelle og ikke er udtryk for tilbagefald.

De danske forskningsundersøgelser fortsatte, og nu er de endelige resultater blevet udgivet i det anerkendte og internationale tidsskrift ”British Medical Journal”:

I 2012 besvarede knap 2.500 brystopererede kvinder igen spørgeskemaet. Svarene er sammenholdt med den tilsvarende spørgeskemaundersøgelse for 5 år siden.

Der er mange fine delkonklusioner. Det kan blandt andet nævnes at 36 % af de kvinder, som i 2008 havde gener, var blevet smertefri i 2012.
Derimod havde 15 % af de opererede, som ikke havde smerter i 2008, nu fået senfølger.

Resultaterne viser således, at smerter og hævelser kan følge umiddelbart efter operationen og desværre også opstå hos kvinderne flere år efter operationen. Det betyder, at der nu er dokumentation for og anerkendelse af de problemer og gener, som mange kvinder oplever efter behandlingen.

Landsforeningen mod Brystkræft har kendskab til mange medlemmer, som har gennemgået talrige undersøgelser og revalideringsprogrammer for at få skaderne anerkendt. På trods af mén og gener er undersøgelsens resultater derfor positive.

Vi deler håbet med lægerne om, at brystkræftoperation bliver endnu bedre og mere skånsom i relation til at formindske senfølgerne i fremtiden.

Kilde: “Persistent pain and sensory disturbances after treatment for breast cancer: six year nationwide follow-up study”, Rune Gärtner, physician. Kenneth Geving Andersen, physician research fellow. Mathias Kvist Mejdahl, research assistant. Henrik Kehlet, professor. Niels Kroman, professor. British Medical Journal 2013, 346:f1865

Mammografiscreening – sig ja til Mammografiscreening

Sig ja til Mammografiscreening
Det er ved lov vedtaget at tilbyde alle kvinder mellem 50 og 69 år mammografiscreening hvert andet år. Først inden for de seneste år er undersøgelserne begyndt. I skrivende stund er screeningsprogrammet dog ikke i fulde omdrejninger i alle regioner.Det er meget vigtigt at sige ja tak til tilbuddet og deltage, idet screeningen kan medvirke til at den opadgående brystkræftkurve knækkes. Og jo tidligere brystkræft opdages, jo større er sandsynligheden for helbredelse.Nogle kvinder fortæller, at de ikke tør lade sig mammografere, fordi brystet presses sammen under undersøgelsen og ”det kan udvikle brystkræft”. Det er rigtigt, at det hos nogle kan gøre ondt, men undersøgelsen kan ikke udvikle brystkræft. Andre er bange for strålingen med røntgen. Men det er så lille dosis, at der ikke er nogen som helst risiko.

Overlæge på Cochrane Centeret Peter Gøtzche har mange gange gennem årene og senest i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning 4. april udtalt sig stærkt kritisk. Han mener bl.a. at risici, ulemper, falsk positive svar (falsk alarm), overdiagnosticering og økonomisk unødvendige konsekvenser for samfundet er langt større end fordelen ved at mammografiscreene.

Vigtigheden af at sige ja!
Næstformanden har spurgt den konstituerede chef for mammografiscreeningen i Region Hovedstaden, overlæge Ilse Vejborg, “Hvorfor er det så vigtigt, at kvinderne tager imod tilbuddet?”Ilse Vejborg svarer bl.a.:
“Det vigtigste er, at vi ved at mammografiscreening kan fremrykke diagnosen med op til flere år og derved fange kræftknuden på et langt tidligere tidspunkt, hvor knuden er betydeligt mindre og sandsynligheden for at den har spredt sig – og derved bliver livstruende – er væsentligt mindre. Vi ved fra svenske multicenteropgørelser, at mammografiscreening nedsætter dødeligheden af brystkræft.Tal fra vores nabolande Sverige, Norge og Finland viser med al tydelighed, at vi fortsat på landsplan ligger i den nordiske “top” hvad angår brystkræftdødelighed. Vore nabolande har alle haft landsdækkende mammografiscreening i årevis…!

Hertil kommer, at jo mindre kræftknuden er jo mere skånsom behandling er der mulighed for at give, uden at det går ud over patientens mulighed for helbredelse. Mammografiscreening er ikke uden økonomiske og menneskelige omkostninger, og der vil i lighed med alle andre tests være såvel falsk negative (ikke alle typer kræft kan afsløres, red.) som falsk positive resultater (falsk alarm, red.). Mammografiscreening er et af de mest kvalitetssikrede medicinske tiltag.” Det er vigtigt at tage personlig stilling til screening ud fra et informeret grundlag. Og hvis dine overvejelser er positive, anbefaler vi dig at bruge tilbuddet om mammografiscreening.

Lymfødem

Lymfødem skyldes ophobning af væske i vævet i f.eks. en arm eller hånd. Lymfødem kan enten være medfødt (primær lymfødem) eller opstå efter operation eller strålebehandling (sekundær lymfødem).

I forbindelse med behandling for brystkræft ses det i sær ved fjernelse af lymfeknuderne i armhulen. Lymfødem opstår oftest ved overbelastning af armen (tunge løft eller monotone bevægelser), men kan også opstå uden årsag i op til 30 år efter brystkræftbehandlingen.

Overalt i kroppen findes der lymfekar, der er et netværk af grove og fine tråde, som transporterer lymfevæske væk fra de forskellige organer og væv. På sin vej i kroppen passerer lymfevæsken en eller flere lymfeknuder. Disse findes mange steder i kroppen men især i lysken, armhulen og i halsen samt i maven. Er lymfeknudernes funktion nedsat, kan lymfevæsken ikke transporteres væk og ophober sig i vævet, hvorved der opstår hævelse af det ramte område.

Ud over selve hævelsen af hånd eller arm kan symptomerne på lymfødem være træthed og en fornemmelse af, at hånden / armen føles tung, og at det spænder i den.

Er lymfødemet først opstået, er det en kronisk lidelse, og det er vigtigt at søge behandling så hurtigt som muligt for at begrænse skaderne på vævet. Lymfødem er ikke farligt, men kan være meget generende og hæmmende, hvis det får lov at udvikle sig.

Mærker man symptomer på lymfødem, skal man søge egen læge, der kan henvise til en specialuddannet lymfødem fysioterapeut.

Behandlingen består i lymfedrænage (blide strygninger i den retning lymfevæsken skal bevæge sig) og efterfølgende bandagering for at reducere væskeophobningen. Når hævelsen er reduceret, fortsættes behandlingen med en specialsyet kompressionsstrømpe til hånden og/eller armen samt fortsat drænagebehandling.

For at forhindre lymfødem i at opstå, og især hvis man har lymfødem, er det vigtigt at pleje huden og dermed undgå rifter og sår. Undgå ligeledes stramt tøj samt blodtryksmålinger, indsprøjtninger, blodprøvetagning, akupunktur mv. i den behandlede arm.