Vi har længe vist at danske forskere er dygtige, men hvis der var nogen der var i tvivl, så har et hold danske forskere bevist det på ny. En gruppe danske forskere har nemlig opklaret hvornår brystkræften bliver farlig for kvinderne. Det har en betydelige indflydelse på behandlingen af kvinder med brystkræft.

Danske forskere har for nyligt offentliggjort det forskningsresultat, som de er kommet frem til. Danskerne har samarbejdet med kinesiske forskere i Sino Danish Breast Cancer Research Centre, i forbindelse med projektet og resultaterne er blevet offentliggjort i Journal & Clinical Investigations, som er et videnskabeligt tidsskrift.

Mangedobling af kromosomer er årsagen til forværring af brystkræft

Kort fortalt er de danske og kinesiske forskere kommet frem til årsagen til at brystkræft bliver dødelig. Det har de benyttet to forskellige nye teknikker til og resultatet kan blive brugt til at sætte bedre diagnoser samt til at målrette medicin til patienterne.

En af forskerne bag det store projekt er Henrik Ditzel, som er overlæge på Odense Universitetshospital samt professor på Syddansk Universitet. Ditzel blev overrasket over forskningsresultatet, da han havde forventet at mutationer i kroppens arvemasse ville være årsagen til at brystkræften bliver mere aggressiv. Men brystkræftens dødelige udvikling skyldes faktisk en mangedobling af kromosomer i kræftcellerne i brystet. Det betyder at kræften i brystet går fra at være en tumor til flere end to forskellige kromosomer, hvilket gør det betydeligt mere kompliceret at angribe de dødelige celler.

Dette resultat har som sagt en positiv indflydelse på behandling af patienter med brystkræft. Når læger laver en biopsi af en kræftknude i brystet vil lægen vide at han/hun bør følge patienten ekstra tæt, hvis resultatet viser at kræftcellerne har en ekstra mangedobling af de specifikke farlige kromosomer. Dette er nemlig et tegn på at kræften er lige ved at sprede sig.

Mændene bliver også ramt af kræft i brystet

Selvom brystkræft er mest udbredt hos kvinder, så bliver nogle mænd også ramt af brystkræft. Brystkræft kan være arvelig, men hos mændene er det især faktorer som overvægt, stort forbrug af alkohol eller indtag af kvindelige kønshormoner, som øger risikoen for den dødelige sygdom.

Statistik fra Kræftens Bekæmpelse viser at omkring 36 danske mænd bliver ramt af brystkræft hvert år, mens ca. 4668 danske kvinder bliver diagnosticeret med den farlige sygdom hvert år. Heldigvis viser statistikken også at antallet af folk der dør på grund af sygdommen er faldende. Faktisk viser undersøgelser at kvinder med brystkræft i dag rundt regnet har 35 mindre risiko for at dø af brystkræft, hvis hun får konstateret brystkræft i dag i 2018 sammenlignet hvis hun havde fået den samme diagnose i firserne. Forhåbentligt vil de seneste forskningsresultater fra Sino Danish Breast Cancer Research Centre få tendensen til overlevelse efter diagnose brystkræft til at blive endnu bedre i den nære fremtid.