BrystkræftforeningenForsidenBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt BrystkræftforeningenBrystkræftforeningenKontaktBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem
Senfølger efter brystkræft, - hvad ved vi og hvad ved vi ikke

Senfølger efter brystkræft, - hvad ved vi og hvad ved vi ikke

Kredsarrangement Aarhus

En aften med Anders Bonde Jensen

Hvornår

24. apr 2023 19:00 - 21:00

Lokation

MarselisborgCentret
Evald Krogs Gade 9
8000 - Aarhus C

Organisator

DBO-kreds Aarhus

I dag er det heldigvis sådan at stadig flere af de kvinder der får en brystkræft sygdom bliver helbredt, men der er ofte brug for langvarig behandling med operation, kemoterapi, strålebehandling og anti-hormonal behandling. Det er en behandling som er belastende og der en række bivirkninger undervejs.Desværre medfører disse behandlinger også senfølger hos en række kvinder.

Senfølger er følger af behandlingen, eller den kendsgerning at man har haft en kræftsygdom. Senfølgerne kan inddeles i de senfølger man ser på tværs af forskellige kræftsygdomme som for eksempel træthed, koncentrationsbesvær og søvnproblemer. De senfølger man kan se efter den lokale behandling, operation og strålebehandling, som for eksempel lymfødem, smerter i det opererede område og påvirket bevægelighed i skulderen. Endelig er der de senfølger man kan se efter den medicinske behandling som for eksempel føleforstyrrelser og smerter i hænder i fødder, for tidlig overgangsalder og påvirket seksualliv.

I oplægget vil de hyppigste senfølger blive gennemgået: hvad vi ved om hvorfor de opstår, hvor hyppige er de og hvad kan vi, med den aktuelle viden, gøre for at mindske de problemer senfølgerne medfører for den enkelte.

Til sidst vil nogle af forskningsprojekter og nye tiltag der er undervejs, som forhåbentlig kan bidrage til en bedre behandling af senfølger fremover, blive omtalt.

Anders Bonde Jensen

Professor, overlæge Ph.d.

Kræftafdelingen

Aarhus Universitetshospital

 

Tilmelding: Senest tirsdag den 17. april 2023 til Esther på telefon 61784244, evt. sms eller dboaarhus@brystkraeft.dk

I pausen: Der serveres kaffe, te og kage i pausen for kr. 25,-.

Parkering: Der er gode og gratis parkeringsforhold

close
Søg på dette site