
Nyhed
Brystkræftforeningen var i år repræsenteret på Folkemødet med en delegation på 5 personer plus foreningens nye ambassadør Line Baun Danielsen. Fredag d. 12 juni om eftermiddagen havde Line og Brystkræftforeningens formand Anja Skjoldborg Hansen en åbenhjertig samtale om Lines erfaringer med at få brystkræftdiagnosen i Kæmpestrandens Telt.
Brystkræftforeningens delegation bestod udover Anja Skjoldborg Hansen og Line Baun Danielsen af 3 repræsentanter fra foreningens bestyrelse:Kasserer Mimi Petersen og bestyrelsesmedlemmerne Katrine Liv Helveg, Karina Petersen og stående Sonja Leso.
Foreningen havde tre travle dage med et spændende program: Udover samtalen mellem Line og Anja, interviewede Line flere kvinder med brystkræft på video. Det var kvinder, der tilfældigt mødte op i Kræftens Bekæmpelses telt. Brystkræftforeningens repræsentanter var desuden til stede ved Patientforeningernes stand hos Kræftens Bekæmpelse og stod for at guide brystundersøgelse på modelbryster hos fremmødte interesserede.
Brystkræftforeningens formand var desuden paneldeltager i to debatter vedrørende adgang til ny, innovativ behandling samt en damefrokost med flere kvinder kendt i offentligheden hvor deltagerne, ledet af Ditte Okman, diskuterede deres erfaringer med at få brystkræft. Og bestyrelsesmedlem Katrine Liv Helveg deltog i en debat hos virksomheden Rapunzel, som udlejer kølehætter til brug ved kemoterapi.