BrystkræftforeningenForsideBrystkræftforeningenPressekontakt og nyhedsarkivBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenWebshopBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt osBrystkræftforeningenKontaktBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem
Forsøgsordning med brug af mobile kølehætter starter i oktober
Adobe Stock

Forsøgsordning med brug af mobile kølehætter starter i oktober

28. sep 2026

Personer med brystkræft, der skal have kemoterapi, kan fra oktober blive tilbudt at deltage

Regeringen og Danske Regioner iværksætter en nationale forsøgsordning med brug af mobile kølehætter for personer med brystkræft her i oktober 2026. Ordningen, der skal gennemføres i en to-årig periode, skal give mere viden om og erfaringer med effekten ved brug af kølehætterne. Mindst halvdelen af de personer, der hvert år får kemoterapi, vil i løbet af forsøgsperioden blive tilbudt at låne kølehætter. Regionerne vil evaluere forsøgsordningen, som skal blandt andet indeholde både personalets og brugernes erfaringer, inden udgangen af 2028 og give viden om den effekt brug af kølehætter vil give på behandlingen, herunder hvor mange personer, der får gavn af kølehætten i forhold til hårtab, som følge af kemoterapien.

Personer med brystkræft, som skal starte et nyt kemoterapiforløb før eller efter deres operation og samt personer med metastatisk brystkræft, som skal starte i kemoterapi og som ikke er ved at tabe håret, vil få tilbud om at deltage i forsøget. For at kunne anvende en kølehætte, skal man kunne tåle kuldebehandlingen og man må ikke have sygdomme eller tilstande, hvor kølehætter frarådes. Man kan ikke på forhånd sige, hvem der vil have gavn af behandling med en kølehætte. Ifølge Sundhedsstyrelsen vil brug af kølehætte reducere risikoen for, at man taber mere end halvdelen af håret ved kemoterapi. Flere af dem, der bruger kølehætter, vil stadig kunn opleve et betydeligt hårtab.

I forbindelse med samtalen om den kommende kemobehandling, vil man få tilbud om at låne en kølehætte. Opfylder man kriterierne og ønsker at deltage, skal man selv bestille kølehætten hos leverandøren.

Det er et privat firma, der udlejer kølehætterne. Firmaet skal stå for at udlevere kølehætteudstyret (på brugerens hjemadresse), vejledning til brugeren, eventuelle pårørende eller ledsagere, at give løbende praktisk støtte og returnere efter endt behandling.

Udmøntningsaftale om Kræftplan V (2026 og frem)

 

 

 

 

 

 

 

 

close
Søg på dette site