
Nyhed

Brystkræftforeningen har i år tildelt æresprisen til klinisk lærestolsprofessor og overlæge Signe Borgquist fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Prisen blev overrakt ved foreningens årsmøde den 14. marts 2026
Signe Borgquist hædres for sit markante bidrag til brystkræftforskning og for sin ekstraordinære evne til at møde patienter med varme, tydelighed og faglig tryghed.
Foreningens næstformand, Katrine Sørensen, beskriver Signe sådan:
“Jeg kunne tale i timevis om Signe. Hun er rummelig, tydelig og ærlig – og hun ser hele mennesket.”
Signe er kendt for at skabe tryghed i patientforløb. Som Katrine fortæller, minder Signe altid patienterne om, at de ikke skal tøve med at ringe, hvis der er tvivl: “Det er vores opgave at finde ud af, hvad der skal ske.”
På forskningsområdet har Signe i særlig grad bidraget til ny viden om:
Derudover engagerer hun sig stærkt i samarbejdet med patienter og patientforeningen – både i konkrete forskningsprojekter og i udviklingen af nye perspektiver på patientinddragelse.
Brystkræftforeningen ønsker Signe Borgquist et stort og varmt tillykke med æresprisen.
Hun modtager den for sin betydningsfulde forskning, sit engagement i patienterne og sin særlige evne til at forene høj faglighed med ægte medmenneskelighed.