
Nyhed

Søs Egelinds foredrag Kræft, trit og retning er et kredsarrangement i Brystkræftforeningens kreds på Djursland, og der er så stor interesse for arrangementet, at kredsen i samarbejde med flere sponsorer og Kulturperronen kan udvide arrangementet til at omfatte mere end 100 personer.
Arrangementet foregår 7 oktober - se i Brystkræftforeningens kalender hvordan du kan købe billet - prisen er 175 kr.
Søs Egelind er entertainer, skuespiller og foredragsholder med en inspirerende tilgang til livet. Søs Egelind har gjort sig bemærket via sine foredrag, hvor hun deler ud af sine personlige erfaringer og livsfilosofi. Hun er dobbelt Verdensmester i overlevelse efter kræft ,og deler rundhåndet ud af egne erfaringer med livstruende sygdom samt hvordan man kan gå igennem en voldsom krise og komme ud på den anden side som et klogere, mere lykkeligt og taknemmeligt menneske.
Søs Egelind fik konstateret lymfeknudekræft men overlevede, for siden at blive ramt af en ondartet modermærkecancer.
Selv om udfordringerne har stået i kø, har Søs Egelind fundet ud af at alvorlig sygdom kan være en gave, hvis man fokuserer og holder retningen mod overlevelse.
Deltagerne kan se frem til et spændende, åbenhjertigt foredrag, som ikke kun handler om sygdom, men om mod, overlevelse, glæde og en stor kærlighed til livet !