Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Juni 2026 - Dansk
30. jun 2026

Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Juni 2026

Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Juni 2026
Brystkræftforeningens Folkemøde Team 2026 fra venstre Mimi Petersen (kasserer), Anja Skjoldborg Hansen (formand), Katrine Liv Helveg (bestyrelsesmedlem), Karina Petersen (bestyrelsesmedlem). Stående Sonja Leso (bestyrelsesmedlem)

Velkommen til juninummeret af Brystkræftforeningens Nyhedsbrev

En væsentlig nyhed i dette nummer er, at Brystkræftforeningen lige nu annoncerer her og på Jobindex, efter en, muligvis flere, afløsere til sekretariatet.

Se annoncen her i nyhedsbrevet og del den gerne.

Her på tærsklen til ferietiden er det derudover en fornøjelse at kunne fortælle, at Brystkræftforeningen endnu engang kan se tilbage på et veloverstået Folkemøde. Folkemødeteamet, som bl.a. omfattede vores ambassadør Line Baun Danielsen, havde nogle travle dage med masser af aktiviteter. Foreningens velkendte 'attrap event'- i Kræftens Bekæmpelses telt, trak folk til, der ønskede mærke efter knuder i attrapbryster. Og en ny aktivitet, hvor Line på video interviewede personer, der ville fortælle deres brystkræfthistorie, gav 8 interviews og tilladelse til at foreningen kan bruge videomaterialet.

Brystkræftforeningen havde arrangeret én større event i Kæmpestrandens Debattelt, hvor formand Anja Skjoldborg Hansen interviewede Line Baun Danielsen om hendes diagnose og behandlingsforløb. Denne event trak både mænd og kvinder, som fyldte teltet og tog opstilling uden for. Samtalen ligger på video på hjemmesiden og vil senere blive udgivet som podcast.

Derudover er der et par andre nyheder hvor den ene er, at Region H nu har fået en senfølgeklinik på Herlev Gentofte Hospital, indviet 22. juni og beliggende i Herlev. Det er en væsentlig og nødvendig forbedring for de mange mennesker som efter kræftbehandling oplever at få senfølger af forskellig art.

En anden interessant nyhed er, at der er gennemført en undersøgelse af, om danske kvinder vil gå ind for risikobaseret screening, dvs. at de personer, som efter undersøgelse viser sig at have større risiko for at få brystkræft, bliver screenet hyppigere end de personer, der viser sig at have mindre risiko. Se hvad resultatet er.

God fornøjelse med læsningen med ønsket om en dejlig sommer til alle, nyhedsbrevet er tilbage i slutningen af august.

Jobopslag: Brystkræftforeningen søger en eller flere engagerede profiler til drift af sekretariatet

Jobopslag: Brystkræftforeningen søger en eller flere engagerede profiler til drift af sekretariatet

Vil du gøre en forskel for mennesker berørt af brystkræft og samtidig drive en organisation i udvikling?

Brystkræftforeningen står et vigtigt sted: Vi har en stærk faglig stemme, et vigtigt formål og ambitioner om at sætte vores organisation yderligere på landkortet. Derfor søger vi en eller flere engagerede profiler, der vil være med til at overtage driften af vores sekretariat fra vores afgående sekretariatsleder og styrke foreningen fremadrettet. Vi leder efter dig, der har lyst til at arbejde selvstændigt og i samarbejde med såvel formandskab, bestyrelse og de frivillige kræfter i foreningen, for at sikre både den daglige drift og en fremtidig udvikling af foreningen.

Fin samtale mellem Line Baun Danielsen og formand Anja Skjoldborg Hansen i Allinge

Fin samtale mellem Line Baun Danielsen og formand Anja Skjoldborg Hansen i Allinge

Den annoncerede samtale mellem Brystkræftforeningens formand og foreningens Ambassadør trak fulde huse i Kæmpestrandens Telt d. 12. juni. Det blev en god åbenhjertig samtale, hvor Line fortalte om sit diagnose og behandlingsforløb og de mange tanker, der fylder i den situation. Du kan se hele samtalen på video via linket og om ikke længe genhøre den som podcast.

 

 

 

Nordisk Brystkræftkongres nærmer sig med hastige skridt

Nordisk Brystkræftkongres nærmer sig med hastige skridt

Vil du med til Nordisk Brystkræftkongres i september, arrangeret af Bröstcancerförbundet, og har du endnu ikke tilmeldt dig, så er deadline for Early Bird registering d. 30. juni 2026. Kom, bliv inspireret og bliv en del af fællesskabet.
Foto: Nordisk brystkræftkongres i København i 2024, hvor den svenske brystkræftforening bliver præsenteret.

Velbesøgt temadag i Næstved

Velbesøgt temadag i Næstved

Charlotte Bircow og onkolog Anne-Cathrine Østby holdt foredrag da Kreds Sydsjælland i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse holdt temadag om brystkræft.

Foto: Styregruppen i Kreds Sydsjælland fra venstre Bente Olsen, Vivi Riis, Jeanette Jonsson og Birgit Thrane.

 

Mød Sonja fra BRCA-gengruppen

Mød Sonja fra BRCA-gengruppen

Sonja Leso brænder for at udbrede viden om BRCA mutationen og være der for de kvinder, der står midt i det. Gennem sit arbejde i BRCA-gengruppen kæmper hun for, at ingen skal stå alene med de spørgsmål og udfordringer, en genmutation bringer med sig. For Sonja handler det særligt om de blinde vinkler i forløbet: de øgede risici for andre kræftformer, som sjældent bliver italesat, og den pludselige overgangsalder med hormonmangel, der rammer krop og sind på måder, mange ikke er forberedt på. Det bør være en selvfølgelig del af det genetiske rådgivningstilbud, mener hun. Sonja fik brystkræft i 2024 og kender behandlingsforløbet indefra. Hun har gennemgået flere operationer, hormonbehandling og psykologsamtaler, og ved hvad det kræver at lande i en ny virkelighed. I dag oplever hun, at kroppen og psyken har fundet fodfæste, selv om koncentrationsbesvær og fatigue stadig melder sig indimellem. Hun er stadig i gang med sit forløb, og løb ind i komplikationer da hun fik en profylaktisk mastektomi med rekonstruktion. Sonja er 44 år, gift og mor til to på 14 og 9 år. Ud over fultidsarbejde for en sotwarevirksomhed, sidder Sonja i Brystkræftforeningens bestyrelse.

Lodtrækningsforsøg viser, at kvinder gerne tager imod personlig screening

Lodtrækningsforsøg viser, at kvinder gerne tager imod personlig screening

En af Brystkræftforeningens vigtige mærkesager er, at screening for brystkræft bør tilbydes differentieret til kvinder, således at kvinder, der har høj risiko for at få brystkræft - fx pga. tæt brystvæv, bliver kontrolleret hyppigt med scanninger, og at kvinder, der har lavere risiko får mammografi med længere intervaller end i dag. Foreløbige resultater fra et dansk lodtrækningsforsøg, der har undersøgt kvinders holdning til ændring af screeningsintervaller baseret på en risikovurdering, viser, at kvinder, der i den sammenhæng får tilbudt screening med længere intervaller tager godt imod dette tilbud.

Hjemmebehandling af kræft: Hensynet til den enkeltes behov og livssituation er vigtigt

Hjemmebehandling af kræft: Hensynet til den enkeltes behov og livssituation er vigtigt

Brystkræftforeningen samler på flere måder erfaringer vedr. brystkræftramtes holdning til behandling uden for sygehuset. Senest ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse, hvor vi fik 153 svar. Disse svar peger på, at den enkeltes behov er uhyre vigtigt, når man overvejer at give brystkræftramte tilbud om behandling i nærklinik eller i hjemmmet.

Nu er der en senfølgeklinik i Region H

Nu er der en senfølgeklinik i Region H

Dagen før Sankt Hans indviede Region Hovedstaden en regional Senfølgeklinik på Herlev Gentofte Hospital. Klinikken, som skal styrke hjælp til borgere ramt af senfølger efter kræft. Dette er sket i samarbejde med Region Sjælland, som allerede har en senfølgeklinik på Sjællands Universitetshospital i Roskilde.

Man kan få henvisning til klinikken via egen læge eller en læge på sygehuset.

 

Dansk kvinde med æggestokkræft flyttet til Berlin

Dansk kvinde med æggestokkræft flyttet til Berlin

Kræftmedicin, der ikke er godkendt af Medicinrådet i Danmark, vil blive betalt af Danmark, hvis man er pensionist og bosætter sig i et andet EU land.

 

 

Kender du vores indsamlingsside på Time To Give?

Kender du vores indsamlingsside på Time To Give?

Brystkræftforeningen har en indsamlingsside som vi bl.a. linker til fra Brystkræftforeningen.dk. Her kan alle, der har lyst, oprette deres egen indsamling.

En indsamling kan være knyttet til en festlig begivenhed, hvor man gerne vil støtte foreningen. Det kan også være en mindeside i forbindelse med et dødsfald - eller noget helt tredje.

I år har vi allerede modtaget 30.000 kr. via indsamlinger oprettet af privatpersoner.

Klik på linket hvis du vil vide mere.

Vidste du?

.....at du ved at logge ind på din personlige side kan finde fysioterapeuter med speciale i brystkræft og andre leverandører af ydelser?

Se efter link til vores samarbejdspartnere i højre side af skærmen.

Alle, der kan findes på din egen side giver rabat til Brystkræftforeningens medlemmer.

Køb i webshoppen

Hvid cap - til sommersolen

Hvid cap - til sommersolen

Hvid cap – Brystkræftforeningen

100%, BOMULD – ONE SIZE, Unisex kasket.

135,00 kr.

 

Hvor finder du din lokale kreds?

Hvor finder du din lokale kreds?

Vil du være en del af en af Brystkræftforeningens lokalkredse? Så kig på kredssiden, find din lokale kreds og bliv en del af det sociale fællesskab ved at deltage i aktiviteter og debatter. Du kan læse om de enkelte lokalkredse på hjemmesiden og på de enkelte lokalkredses Facebooksider.

 

 

Mød foreningen og foreningens lokalkredse i 2026

Check listen og se, om der er noget for dig

6. juli 2026: Fyn: Netværkscafé for pensionister og seniorer

3. august 2026: Fyn: Netværkscafé for pensionister og seniorer

26. august 2026: Kreds Nordjylland: Naturterapihaven Aurora

29. august 2026: Kreds Sydsjælland: Stafet for livet

2. september 2026: Kreds Djursland: Når livet forandrer sig - om krop, seksualitet og intimitet efter brystkræft

2. september 2026: Kreds Trekantområdet: Ren Natur

7 september 2026: Fyn: Netværkscafé for pensionister og seniorer

8. september 2026:Kreds Aarhus: Senfølger efter kræft bl.a. neuropatiske smerter

14. september 2026: Kreds Roskilde: Kræftsygdommens biografi – alle sygdommes kejser

14. september 2026: Kreds Fyn: Sidste nyt indenfor medicinsk behandling af brystkræft

30. september 2026: Kreds Trekantområdet: Søvn - den gode søvn? Hvordan vi får den gode søvn tilbage?

5. oktober 2026: Fyn: Netværkscafé for pensionister og seniorer

6. oktober 2026: Kreds Aarhus: Psykiske senfølger

7. oktober 2026: Kreds Djursland: Søs Egelind: Kræft, trit og retning

19. oktober 2026: Kreds Roskilde: Brystkræft og Gener

21. oktober 2026: Kreds Nordjylland: Nada øreakupunktur

2. november 2026: Fyn: Netværkscafé for pensionister og seniorer

4. november 2026: Kreds Djursland: Når kroppen skal finde balance igen - om bla. lymfødem

4. november 2026: Kreds Trekantområdet: Tarteletfest

1. december 2026: Kreds Trekantområdet: Tapas og Julehygge

2. december 2026: Kreds Djursland: Lav dine egne julekort

2. december 2026: Kreds Roskilde: Julehygge og tapas

7. december 2026: Fyn: Netværkscafé for pensionister og seniorer

Medlemsinformation

Hvorfor sender Brystkræftforeningen rykkere ved manglende betaling?

Brystkræftforeningen er en frivillig, men professionel forening. Det betyder bl.a. at vi udarbejder revisorgodkendte årsregnskaber som sendes til de myndigheder, der bevilger støtte til foreningen efter ansøgning.

Desværre sker det, at medlemmer af forskellige grunde undlader at betale uden at give besked, ligesom vi ikke per automatik får besked ved dødsfald. Det betød tidligere, at vi ophobede et stort tab på kontingenter hvert år, fordi opkrævningerne fremgår af regnskabet også når de IKKE blivere betalt.

Brystkræftforeningen har derfor indgået aftale med Likvido som hjælper os med at rykke ved manglende betaling. Det betyder dels, at de, der har glemt at betale får det gjort, og de der vil udmeldes giver os besked. Dettte er en stor hjælp i det daglige arbejde og i forhold til vores regnskabs troværdighed.

Vi håber på forståelse for denne fremgangsmåde, der svarer til hvad alle andre virksomheder og foreninger gør for at holde styr på økonomien.

ER DU FLYTTET, HAR DU ÆNDRET MAILADRESSE ELLER TELEFONNUMMER?

ER DU FLYTTET, HAR DU ÆNDRET MAILADRESSE ELLER TELEFONNUMMER?

Så husk at give os besked!

Du kan selv opdatere dine oplysninger på medlemssiden.

Hvis ikke du allerede har et login kan du indtaste din e-mail og klikke på 'glemt adgangskode', så får du mulighed for at lave en kode.

HUSK at kontrollere at din mailadresse og din adgangskode er stavet korrekt. Hvis man skriver forkert, kan man ikke logge ind!

DU KAN OGSÅ SENDE OPDATEREDE OPLYSNINGER TIL Kontakt@brystkraeft.dk eller ringe til Sekretariatet på nr. 93835071.

Vil du være medlem af Brystkræftforeningen? ALLE er velkomne.

Du kan melde dig ind i Brystkræftforeningen på vores hjemmeside - klik på dette link og du finder en formular, du skal udfylde.

Bemærk: Du betaler medlemsgebyret ved tilmelding. Vælger du at betale med Dankort, vil du når du har udfyldt formularen modtage en e-mail med et link til betaling. Husk at betale med det samme.

VIGTIGT: BRUG IKKE BRYSTKRÆFTFORENINGENS KONTONUMMER TIL BETALING!

HJÆLP OS: Ønsker du ikke fortsat at være medlem af Brystkræftforeningen, kan du melde dig ud ved at skrive til kontakt@brystkraeft.dk!

Du kan også bede dine pårørende om hjælp til at melde dig ud, hvis du har behov for hjælp.

Vi sender vores blad Brystkræft ud til alle medlemmer. Det distribueres af DAO.

Hvis du mod forventning ikke modtager vores blad, så kontakt sekretariatet på kontakt@brystkraeft.dk!

Brystkræftforeningens nyhedsbrev udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Brystkræftforeningens nyhedsbrev udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Nyhedsbrevet udkommer i slutningen af måneden. Deadline for materiale og forslag til næste måneds nyhedsbrev er d. 10. i måneden.

Har du forslag til indhold, så send det meget gerne til kontakt@brystkraeft.dk.

Alle også ikke-medlemmer kan abbonnere på Brystkræftforeningens nyhedsbrev. Får du det ikke allerede, Så kan du TILMELDE dig nyhedsbrevet her.

facebook

Redaktion: Randi Krogsgaard, rakr@brystkraeft.dk