Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Oktober 2025 - Dansk
31. okt 2025

Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Oktober 2025

Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Oktober 2025

Oktober måned - brystkræftmåneden - er passeret - og der har vanen tro været meget lyserød trængsel omkring os.

Brystkræftforeningen gør ikke meget ud af oktober, for brystkræft ikke er sæsonbetonet. Det er ikke en let og lyserød affære, der bare skal overstås. Diagnosen og resultat af behandling følger med resten af af livet, noget af det, der fylder efter endt behandling er bl.a. senfølger, angst for tilbagefald og det kommende arbejdsliv.

Så vi gennemfører ikke kampagner i oktober, men oplever i tiltagende grad at blive kontaktet af mennesker der vil hjælpe, skabe opmærksomhed, samle ind til os. Og det sker på alle tidspunkter af året.

Mange er også blevet opmærksomme på, at de kan donere penge til os. Det er vi rigtig glade for. TAK til alle jer, der hjælper os til at bestå og gøre en forskel for alle de mange, der får og har fået diagnosen.

Lige nu udvider vi også vores aktiviteter, vi er på vej med to nye tiltag - en gruppe, der vil varetage interesserne for alle dem, der har en arvelig risiko for brystkræft. 5 kvinder, der har arvet gener, der giver brystkræft, har sat sig sammen og dannet en gruppe. Og vi har kontakt med en mand med brystkræft, som ønsker at gøre noget for andre mænd i samme situation.

Vi er også sammen med tre andre foreninger værter for en høring på Christiansborg 6. november - et spændende tiltag, som vi håber rigtig mange vil deltage i.

Endelig er der MBC seminar 22. november i Fredericia.

Dette og meget andet kan I læse om her.

God november.

HAR du meldt dig til høring på Christiansborg d. 6 november om innovativ medicin

HAR du meldt dig til høring på Christiansborg d. 6 november om innovativ medicin

Myelomatoseforening, Kiu, Lyle og Brystkræftforeningen afholder høring om innovativ medicin 6.11.25

Alle er velkomne - og der er stadig nogle pladser

TILMELD dig på info@decisions.dk

 

 

 

Retningslinjer vedrørende senfølger

Retningslinjer vedrørende senfølger

Som led i Kræftplan V's fokus på senfølger, er der udgivet retningslinjer for behandling af senfølger ved kræft.

Senfølger kan være angst, depression og frygt for tilbagefald af kræft, søvnproblemer, træthed (fatique), problemer fx hukommelse, koncentration, og problemløsning, og smerter i det nervesystemet, dvs. oplevelsen af en brændende, sviende eller stikkende fornemmelser, eller som elektriske stød.

 

 

 

 

Merry Breastmas

Merry Breastmas

Keramiker Alisa Liskin Clausen, Aabenraa, sælger juletræer til fordel for Brystkræftforeningen - juletræerne er frenstillet i keramik med bryster som onvendte hjerter.

 

Kontakt: Alisa Liskin Clausen

Arvelig brystkræft: Ny gruppe i Brystkræftforeningen

Arvelig brystkræft: Ny gruppe i Brystkræftforeningen

Kvinder, der bliver testet for gener, der kan give brystkræft, er en overset gruppe. De kan føle sig meget alene, og er ofte uvidende om, hvad det hele går ud på. De hyppigste genfejl, der kan give brystkræft, er fejl i BRCA1 og BRCA2 generne, som også kan give bl.a. kræft i æggestokkene og prostatakræft.

Vi har netop sammensat en lille gruppe på 5 kvinder, ud fra den fællesnævner, at de har fejl i BRCA-generne. Gruppen forbereder sig nu på at kommunikere med andre i samme situation.

Følg med på hjemmeside og facebook - vi fortæller mere, når der er nyt.

Mænd med brystkræft

Mænd med brystkræft

Vi har længe søgt efter mænd med brystkræft, som kunne være interesserede i at starte en mandegruppe op i Brystkræftforeningens regi.

Nu har en mand med brystkræft henvendt sig til os og er interesseret i, at være med til at skabe et rum for mænd.

Følg med på hjemmeside mv. og hør hvad der sker.

Skulle andre mænd have lyst til også at tale med os, er I mere end velkomne.

Skriv til kontakt@brystkraeft.dk

Mere end 100 downloads af 'Os med brystkræft'

Mere end 100 downloads af 'Os med brystkræft'

Vores podcastserie bliver hørt. På det seneste er to af de syv afsnit blevet downloadet mere end 100 gange. De resterende er downloadet mellem 50 og 90 gange. Så vi glæder os meget til at præsentere de nye afsnit, når de er klar. Og vi gør os klar til at producere flere.

For der er masser af emner. Har du ideer til emner vi skal tage op, så hører vi gerne fra dig.

skriv til kontakt@brystkraeft.dk

Foto: Professor Mia Skytte O’Toole Aarhus Universitet, taler om angst for tilbagefald

TAK FOR STØTTEN - NU MANGLER VI BARE 25 donationer á 200 kr.

TAK FOR STØTTEN - NU MANGLER VI BARE 25 donationer á 200 kr.

Region Sjælland ændrer screeningsbusser til faste steder

Region Sjælland ændrer screeningsbusser til faste steder

Bente Olsen, Lokalkreds Sydsjælland, repræsenterede Brystkræftforeningen, da Sjællands Universitetshospital i oktober klippede snoren til det første af 12 nye faste screeningssteder i Slagelse.

 

 

HUSK at melde dig til Brystkræftforeningens Årsmøde og Generalforsamling d. 14. marts 2026

HUSK at melde dig til Brystkræftforeningens Årsmøde og Generalforsamling d. 14. marts 2026

Årsmødet og Generalforsamlingen 2026 bliver holdt i Slagelse og byder på et spændende program med både sangunderholdning og foredrag ved Signe Borgquist om kroppens betydning for brystkræft.

Vi opfordrer medlemmer til at stille op til bestyrelsen !

Har du haft brystkræft, anbefaler vi, at du har overstået behandling med stråler og kemoterapi, når du stiller op. Medlemmer, der ikke har eller har haft brystkræft er også velkomne til at stille op.

Vi glæder os til at se rigtig mange i Slagelse til foråret.

Vidste du?

.....at du ved at logge ind på din personlige side kan finde fysioterapeuter med speciale i brystkræft og andre leverandører af ydelser?

Se efter link til vores samarbejdspartnere i højre side af skærmen.

Alle, der kan findes på din egen side giver rabat til Brystkræftforeningens medlemmer.

Køb i webshoppen

Hvad med en hoodie med det fine MBC hjerte på, til støtte for vores medsøstre der har tilbagefald.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Brystkræftforeningen har modtaget arvemidler, der har gjort det muligt at skabe opmærksomhed om godkendelse af ny medicin.

Arvemidler giver os flere muligheder for at hjælpe personer med brystkræft.

 

 

 

 

 

 

Hvor finder du din lokale kreds?

Hvor finder du din lokale kreds?

Vil du være en del af en af Brystkræftforeningens lokalkredse? Så kig på kredssiden, find din lokale kreds og bliv en del af det sociale fællesskab ved at deltage i aktiviteter og debatter. Du kan læse om de enkelte lokalkredse på hjemmesiden og på de enkelte lokalkredses Facebooksider.

 

 

Mød foreningen og foreningens lokalkredse i 2025

Medlemsinformation

ER DU FLYTTET, HAR DU ÆNDRET MAILADRESSE ELLER TELEFONNUMMER?

ER DU FLYTTET, HAR DU ÆNDRET MAILADRESSE ELLER TELEFONNUMMER?

Så husk at give os besked!

Du kan selv opdatere dine oplysninger på medlemssiden.

Hvis ikke du allerede har et login kan du indtaste din e-mail og klikke på 'glemt adgangskode', så får du mulighed for at lave en kode.

HUSK at kontrollere at din mailadresse og din adgangskode er stavet korrekt. Hvis man skriver forkert, kan man ikke logge ind!

DU KAN OGSÅ SENDE OPDATEREDE OPLYSNINGER TIL Kontakt@brystkraeft.dk

Vil du være medlem af Brystkræftforeningen? ALLE er velkomne.

Du kan melde dig ind i Brystkræftforeningen på vores hjemmeside - klik på dette link og du finder en formular, du skal udfylde.

Bemærk: Du betaler medlemsgebyret ved tilmelding enten ved brug af Dankort ELLER ved at sætte kryds i FAKTURA.

VIGTIGT: BRUG FORMULAREN FOR AT BLIVE REGISTRERET OG BRUG IKKE BRYSTKRÆFTFORENINGENS KONTONUMMER !

HJÆLP OS: Ønsker du ikke fortsat at være medlem af Brystkræftforeningen, kan du melde dig ud ved at skrive til kontakt@brystkraeft.dk!

Du kan også bede dine pårørende om hjælp til at melde dig ud, hvis du har behov for hjælp.

Vi har haft mange ubetalte opkrævninger, så vi rydder op i medlemskartoteket og annullerer de tilsyneladende ugyldige medlemskaber. Hvis du ikke modtager opkrævninger eller vores blad, men gerne fortsat være medlem, så kontakt sekretariatet kontakt@brystkraeft.dk!

Brystkræftforeningens nyhedsbrev udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Brystkræftforeningens nyhedsbrev udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Nyhedsbrevet udkommer i slutningen af måneden. Deadline for materiale og forslag til næste måneds nyhedsbrev er d. 10. i måneden.

Har du forslag til indhold, så send det meget gerne til kontakt@brystkraeft.dk.

Alle også ikke-medlemmer kan abbonnere på Brystkræftforeningens nyhedsbrev. Får du det ikke allerede, Så kan du TILMELDE dig nyhedsbrevet her.

facebook

Redaktion: Randi Krogsgaard, rakr@brystkraeft.dk