
Nyhed
Antallet af danskere som lever med en kræftdiagnose er stigende, dels på grund af at antallet af nydiagnosticerede med kræft stiger og dels fordi flere, der får kræft overlever længere på grund af at kræftbehandlingen bliver mere og mere effektiv.
På den baggrund er der et øget fokus på de senfølger, der kan opstå efter kræft og kræftbehandling. Det er blevet vigtigt at sikre, at helbredet og livskvaliteten for den enkelte er bedst mulig.
Dette falder sammen med, at man har måttet tænke over nye måder at tage sig af de personer, der har afsluttet behandling for kræft.
Tidligere mødte de fleste, der havde været gennem kræftbehandling, til kontrol på hospitalerne, men af flere grunde er der behov for at flytte en del opgaver ud fra hospitalerne. Samtidig erkender man, at mange mennesker, der har gennemgået behandling for kræft oplever forskellige senfølger, der er et resultat af selve kræftdiagnosen og behandlingen.
Flere af disse senfølger kan være meget belastende, og de kan have en negativ indvirkning på den enkeltes livskvalitet og mulighed for at leve et normalt liv uden væsentlige fysiske eller psykiske problemer.
I Kræftplan V har senfølger fået en plads idet, der står, at alle, der har været gennem et behandlingsforløb for kræft skal have vurderet behovet for at få tilbudt hjælp, der er rettet mod potentielle senfølger.
Disse forhold har resulteret i, at der nu er offentliggjort retningslinjer for, hvordan man i sundhedsvæsenet skal forholde sig til senfølger som angst, depression og frygt for tilbagefald af kræft, søvnproblemer relateret til kræft og kræftbehandling, træthed (fatique), der er relateret til behandling for kræft, kognitive vanskeligheder, dvs. problemer med en eller flere af hjernens tænkefunktioner, som hukommelse, opmærksomhed, koncentration, indlæring og problemløsning, der påvirker evnen til at fungere i hverdagen, og neuropatiske smerter, dvs. smerter i det nervesystemet, der kan opleves som brændende, sviende eller stikkende fornemmelser, eller som elektriske stød.