Brystkræftforeningens Nyhedsbrev februar 2025 - Dansk
28. feb 2025

Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Februar 2025

Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Februar 2025

Velkommen til Brystkræftforeningens nyhedsbrev februar

Vi glæder os til vores kommende årsmøde som i år afholdes på Kvindernes internationale kampdag d. 8. marts.

Beslutningen om at afholde en årlig kvindedag, som havde "agitation for kvindernes valgret til formål" blev taget i København på Arbejderkvindernes 2. internationale socialistiske konference i 1910 på i København, hvor 99 kvinder fra 17 forskellige lande var mødt op. Herefter fejrer man årligt Kvindernes Internationale Kampdag, 8. marts.

Valgret er som bekendt ikke længere noget problem, men i Brystkræftforeningen føler vi, der stadig er meget at kæmpe for. Hver dag kæmper vi for, at man tager vores sygdom alvorligt og godkender de nye effektive behandlinger, som skal holde os i live så længe som muligt, og at antallet af brystkræfteramte ikke bliver ved at stige, for det gør det!

Vi er glade for, at der foregår en intens forskning i fx personlig medicin, fordi det er fremtiden, når man skal udvikle optimal kræftbehandling, så flere dør med og ikke af fx brystkræft. Vi har i år inviteret en kendt eksponent for fremtidens behandling, Ulrik Lassen, til at tale om personlig medicin.

En anden ting, der er vigtig at fokusere på, er at bevare glæden ved livet. Bevægelse er en måde at gøre det på og måske dans især. Maria Zelina Storborg, sprudlende danseinstruktør, vil d. 8. marts tage os med ind i en verden af musik, bevægelse og glæde ved livet.

Og sidste nyt:

Medicinrådet har anbefalet et nyt lægemiddel til hormonfølsom brystkræft!

OG ved tredje forsøg siden 2022 på at opnå støtte til nyt Borgerforslag om screening lykkedes det!

Vi glæder os til at se jer i Nyborg.

God læsning

Nyt lægemiddel til kvinder med høj risiko for spredning af hormonfølsom brystkræft

Nyt lægemiddel til kvinder med høj risiko for spredning af hormonfølsom brystkræft

I 2023 blev et nyt lægemiddel til behandling af brystkræftramte med høj risiko for tilbagefald af sygdommen afvist af Medicinrådet. Nu er det godkendt.

Mere end 50.000 støtter på 14 dage

Mere end 50.000 støtter på 14 dage

Det lykkedes tredje gang! Et nyt borgerforslag om at nedsætte aldersgrænsen for screening af brystkræft fra 50 år til 40 år har fra 12. februar rundet 50.000 støtter. Det kan man læse på Folketingets hjemmeside. Dermed vil borgerforslaget blive fremsat som beslutningsforslag i Folketinget.

Screening for brystkræft er fra 2009 blevet tilbudt til alle danske kvinder i alderen 50-69 år.

Oplev glæden ved musik og bevægelse

Oplev glæden ved musik og bevægelse

Dans og bevægelse er for alle - uanset erfaring, fitness-niveau og koordinationsevne. På årsmødet 2025 får vi besøg af Maria Zelina Storborg som driver virksomheden Storborg Foredrag of Fitness i Herning er instruktør i bl.a. dancefitness og vil sørge for, at forsamlingen får rørt sig på en festlig måde. Maria Zelinas underviser med stor danseglæde, sensualitet og smittende energi.

Hvad kan personlig medicin?

Hvad kan personlig medicin?

Ulrik Lassen, klinikchef for Onkologisk Klinik på Rigshospitalet taler om personlig medicin på årsmødet i Nyborg, hvor vi kan blive klogere på, hvad fremtiden bringer behandlingsmæssigt. Ulrik var i 11 år leder af fase 1 enheden på Rigshospitalet, hvor alvorligt syge kræftpatienter kan få tidlig adgang til afprøvning af nye lægemidler. I 2015 blev han udnævnt til landets første professor i individuel, målrettet kræftbehandling.

 

 

Mette Elsig skrev en bog og fortæller sin historie i en podcast

Mette Elsig skrev en bog og fortæller sin historie i en podcast

Mette var 52, ventede sit første barnebarn og havde ny kæreste, da hun fandt en knude i højre bryst.

Lyt til hendes podcast udgivet af cancer&co om behandlingsforløb, familie og en chef, der forstod og sikrede tilknytningen til job og kolleger.

 

 

 

 

 

 

Flere kvinder over 80 vil få brystkræft

Flere kvinder over 80 vil få brystkræft

Øget levetid giver øget forekomst af brystkræft hos kvinder over 80, viser nordisk undersøgelse.

 

 

 

 

Opera på Kronborg: Står stille, mens jeg falder - om brystkræft

Opera på Kronborg: Står stille, mens jeg falder - om brystkræft

Der er rabat til Brystkræftforeningens medlemmer, når en ny opera "Står stille mens jeg falder" om brystkræft bliver vist på Hamletscenen på Kronborg i slutningen af marts.

Alice, Johanne og Frank konfronterer kroppens svigt og livets uforudsigelighed. Forestillingen er en hyldest til livskraften og det menneskelige mod, der blomstrer selv under de mest udfordrende omstændigheder. Det er en fortælling om tab, transformation – og håb

Støt Luises indsamling til Brystkræftforeningen

Støt Luises indsamling til Brystkræftforeningen

Hver krone tæller, og vil meget taknemlig med at I vil hjælpe mine smukke piger, så de kan beholde deres mor i deres liv, skriver Luise Nita i teksten til sin indsamling til fordel for Brystkræftforeningen.

Luise har uhelbredelig brystkræft, og hendes højeste ønske er, at hun kan være med i døtrenes liv og i hvertfald være der hele deres barndom!

Hun samler ind til Brystkræftforeningen for at give os mulighed for at vi kan fortsætte vores arbejde for at sikre at nye effektive lægemidler bliver tilgængelige for brystkræftramte.

Du kan støtte Luises indsamling eller du kan oprette din egen indsamling via linket.

Klik og læs, hvordan du opretter en indsamling - og husk at dele dit link og sprede budskabet på de sociale medier.

Køb i webshoppen

Poloshirt i flot lilla, feminin pasform med sidesøm og slids i siderne. 100 % kæmmet og enzymvasket bomuld.

 

 

 

 

 

Garn og opskrift 175,- kr.

Garn og opskrift 175,- kr.

Vidste du?

Vidste du?

... at hvis ikke du efterlader dig en ægtefælle, samlever eller børn, er det muligt at spare dine arvinger for en del af arveafgiften samtidig med, at du donerer et beløb til en velgørende forening fx Brystkræftforeningen.

Dette er muligt, fordi velgørende organisationer ikke betaler boafgift eller gaveafgift.

 

 

 

 

Hvor finder du din lokale kreds?

Hvor finder du din lokale kreds?

Vil du være en del af en af Brystkræftforeningens lokalkredse? Så kig på kredssiden, find din lokale kreds og bliv en del af det sociale fællesskab ved at deltage i aktiviteter og debatter. Du kan læse om de enkelte lokalkredse på hjemmesiden og på de enkelte lokalkredses Facebooksider.

På Fyn har vi netværkscafeer for forskellíge aldersgrupper. De bliver afholdt i samarbejde med Kræftrådgivningen på Odense Sygehus og er annonceret i kalenderen på hjemmesiden.

Vi søger medlemmer på Fyn som har lyst til at gå ind i det frivillige arbejde. Er du interesseret, så send en mail til kontakt@brystkraeft.dk.

Mød foreningen og foreningens lokalkredse i 2025

Check listen og se, om der er noget for dig

Marts 2025: Kreds Nordjylland: Fokus på forårsmoden

3. marts 2025: Fyn: Netværkscafé for pensionister og seniorer

4. marts 2025: Kreds Aarhus:Tarmen fra ende til anden

5. marts 2025: Kreds Djursland: Senfølger- antihormonel behandling

6. marts 2025: Kreds Trekantområdet:At blive ramt af brystkræft" + lidt om bogen "Onkos"

8. marts 2025: Årsmøde og Generalforsamling

12. marts 2025: Kreds Roskilde: Zumba gør godt – siger de!

25. marts 2025: Fyn: Netværkscafé for kvinder midt i livet

25. marts 2025: Djursland: Brystkræft og overvægt - er der sammenhæng?

7. april 2025: Fyn: Netværkscafé for pensionister og seniorer

9. april 2025: Kreds Aarhus: Tørsleff-metoden - en aften med fysioterapeut Kirsten Rosenlund Tørsleff

9. april 2025: Kreds Roskilde: Make up - inspiration og viden

29. april 2025: Fyn: Netværkscafé for kvinder midt i livet

30. april 2025: Kreds Hovedstaden:Metakognitiv terapi - hvad er det, og hvordan kan det hjælpe mod senfølger til brystkræft?

5. maj 2025: Kreds Djursland: Syng dig glad

5. maj 2025: Fyn: Netværkscafé for pensionister og seniorer

7. maj 2025: Kreds Djursland: Syng dig glad

8. maj 2025: Foredrag Kræftrådgivningen i Herlev om søvnproblemer

15. maj 2025: Kreds Hovedstaden: Maj arrangement i Matas

27. maj 2025: Fyn: Netværkscafé for kvinder midt i livet

2. juni 2025: Fyn: Netværkscafé for pensionister og seniorer

4. juni 2025: Kreds Djursland: Fra cancer til verdensmesterskab i marathon

24. juni 2025: Fyn: Netværkscafé for kvinder midt i livet

September 2025: Kreds Nordjylland: Vinter makeup og hudpleje

November 2025: Kreds Nordjylland: Wellness

 

Hvert medlem har en profil på hjemmesiden - log ind med din e-mailadresse

Hvert medlem har en profil på hjemmesiden - log ind med din e-mailadresse

På medlemssiden kan du opdatere dine oplysninger eller melde dig ind. Hvis ikke du allerede har et login kan du indtaste din e-mail og klikke på 'glemt adgangskode', så får du mulighed for at lave en kode.

HUSK at kontrollere at din mailadresse og din adgangskode er stavet korrekt. Hvis man skriver forkert, kan man ikke logge ind!

VI MANGLER STADIG AT FÅ MAILADRESSER PÅ MANGE MEDLEMMER!

DU KAN SENDE DEN TIL Kontakt@brystkraeft.dk

Vil du være medlem af Brystkræftforeningen? ALLE er velkomne.

Du kan melde dig ind i Brystkræftforeningen på vores hjemmeside - klik på dette link og du finder en formular, du skal udfylde.

Bemærk: Du betaler medlemsgebyret ved tilmelding enten ved brug af Dankort ELLER ved at sætte kryds i FAKTURA.

VIGTIGT: BRUG FORMULAREN FOR AT BLIVE REGISTRERET OG BRUG IKKE BRYSTKRÆFTFORENINGENS KONTONUMMER !

HJÆLP OS: Ønsker du ikke fortsat at være medlem af Brystkræftforeningen, kan du melde dig ud på din egen prodil eller ved at skrive til kontakt@brystkraeft.dk!

Du kan også bede dine pårørende om hjælp til at melde dig ud, hvis du har behov for hjælp.

Vi har haft mange ubetalte opkrævninger, så vi rydder op i medlemskartoteket og annullerer de tilsyneladende ugyldige medlemskaber. Hvis du ikke modtager opkrævninger eller vores blad, men gerne fortsat være medlem, så kontakt sekretariatet kontakt@brystkraeft.dk!

Brystkræftforeningens nyhedsbrev udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Brystkræftforeningens nyhedsbrev udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Nyhedsbrevet udkommer i slutningen af måneden. Deadline for materiale og forslag til næste måneds nyhedsbrev er d. 10. i måneden.

Har du forslag til indhold, så send det meget gerne til kontakt@brystkraeft.dk.

Alle også ikke-medlemmer kan abbonnere på Brystkræftforeningens nyhedsbrev. Får du det ikke allerede, Så kan du TILMELDE dig nyhedsbrevet her.

facebook

Redaktion: Randi Krogsgaard, rakr@brystkraeft.dk