Med dette januar nyhedsbrev byder vi velkommen til 2026.
Det bliver et spændende år - i første omgang afholder vi årets Generalforsamling og Årsmøde i marts, hvor vi vil byde flere nye kandidater til bestyrelsen velkommen.
Vores BRCA- og gen gruppe vil komme i gang og formentlig også vores gruppe for mænd med brystkræft. Derudover ser vi frem til næste Folkemøde og Nordisk Kongres i Stockholm i september.
2025 blev afsluttet med et godt resultat af vores årlige indsamling - TAK til alle, der hjalp os ved at donere 200 kr. eller mere.
Flere af vores lokalkredse holdt i januar valg til styregrupperne, og der er kommet nye folk ombord flere steder. Velkommen til jer - vi glæder os til at møde jer ved vores kommende arrangementer.
Der er masser at se frem til og glæde sig over i den kommende tid.
Bl.a. håber vi på at vi ser flere nye medlemmer i det kommende år, der kan bidrage til at give os en stærk stemme i det danske samfund. Så en lille bøn til alle jer trofaste medlemmer - I må gerne opfordre flere kvinder og mænd med brystkræft samt familie, venner, kolleger og andre til at melde sig ind i Brystkræftforeningen og dermed støtte en god sag.
Vi arbejder for, at man på sigt kan leve med og ikke dø af brystkræft, som vi oplever det igen og igen.
Her i januar måtte vi således sige farvel til Mette Gammelgaard, tidligere bestyrelsesmedlem og siden sidste generalforsamling suppleant.
Hver gang vi er i den situation, er det en for mange.
Læs vores nekrolog via nyhedsbrevet her.
God læselyst.