En begivenhedsrig september er ved at rinde ud, og vi går ind i et efterår med flere aktiviteter.
Udover kredsenes mange aktiviteter, og de landsdækkende seminarer dvs. seminar om senfølger, seminar om genmutation, MBC gruppens seminarer og årsmøde 2023, har vi nu indledt et samarbejde med Nyrecancerforeningen, Patientforeningen Modermærkekræft og Propa (Prostatakræft) om at evt. at åbne de af vore arrangementer, som kan have relevans for andre. En anden mulighed er, at vi sammen arrangerer større arrangementer af fælles interesse. Indtil videre har vi annonceret nogle arrangementer i Modermærkekræftforeningen og flere vil følge.
Senfølgerseminaret bliver afholdt i den kommende weekend og her er god tilslutning. På seminaret om genmutation d. 29 oktober er der plads til flere. Så spred gerne budskabet. Der er link til invitationen neden for.
Efterårets nummer af DBObladet er på trapperne - så kig i postkassen og glæd jer til at møde vores norske søsterorganisation, læse om DBO's deltagelse på Folkemødet samt flere artikler om 'retten til brysterne'. Og så er vores Helsinkidelegation er vendt hjem efter gode indholdsrige dage i selskab med de andre nordiske brystkræftforeninger.
God læselyst!