Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Marts 2023 - Dansk
30. mar 2023

Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Marts 2023

Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Marts 2023

Skelsættende Årsmøde 2023

Skelsættende Årsmøde 2023

Årsmøde og Generalforsamling 2023 blev en skelsættende begivenhed af flere grunde. Den væsentligste er, at Generalforsamlingen vedtog at foreningen skifter navn fra Dansk Brystkræft Organisation til Brystkræftforeningen.

Det blev også besluttet, at bestyrelsen kan undersøge muligheden for at investere i en feriehus til glæde for foreningens medlemmer.

To nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt ind i bestyrelsen, som måtte sige farvel til Lis Kuntz og Jeanette Bang Nedergaard, der begge valgte at stoppe i bestyrelsen ved udgangen af 2022.

Læs referat fra Generalforsamlingen her.

Derudover blev Brystkræftforeningens årlige ærespris, der skal tildeles en person, som har gjort noget særligt for brystkræftsagen, tildelt Morten Quist. Morten har haft og har stor betydning for kræftramtes og herunder brystkræftramtes velbefindende.

Årsmødet blev skudt i gang med et foredrag om Kræft, Seksualitet og Kærlighed, hvor der bl.a. var fokus på det store behov for anerkendelse og nærhed, man kan føle som kræftpatient.

På dag to, søndag morgen efter morgenmaden, introducerede foreningen et nyt tiltag, som efter evalueringerne at dømme er kommet for at blive.

Det var en sangworkshop med Janne Wind, som skulle vise sig at blive både spændende og givende på mange planer.

Årsmødet sluttede med et foredrag om kost og kræft - et emne som blev varmt modtaget af forsamlingen.

God læsning!

 

Velkommen til nye bestyrelsesmedlemmer

Velkommen til nye bestyrelsesmedlemmer

Nina Sperling (tv), bor i Aalborg. Fik brystkræft i 2013 og tilbagefald i 2022. Medstifter af Kreds Nordjylland.

Mette Gammelgaard (th), 62 år, bor på Vesterbro, København. Fik brystkræft i 2011 og tilbagefald i 2019. Medlem af Brystkræftforeningen siden 2012.

 

Nyt navn: BRYSTKRÆFTFORENINGEN

Nyt navn: BRYSTKRÆFTFORENINGEN

Generalforsamlingen d. 11.3.2023 stemte for Bestyrelsens forslag om et navneskift for foreningen - fra Dansk Brystkræft Organisation til Brystkræftforeningen.

Som konsekvens heraf bortfalder forkortelsen DBO, herunder i sammenhæng med de enkelte kreds-lokationer, de hedder nu Kreds Hovedstaden ... osv.

Navnet Dansk Brystkræft Organisation har vist sig at være svært at huske for folk, der gerne ville finde foreningen. Samtidig er det ikke specielt mundret. Dette har resulteret i, at foreningen er blevet omtalt som brystkræftoreningen af vores interessenter og samarbejdspartnere.

Så hvorfor ikke slet og ret hedde det, som folk siger og husker?

Foreningens design vil blive opfrisket under hensyntagen til det nye navn, 'Damen' (tv) vil måske blive ændret lidt, men ellers bestå.

Hjemmesiden hedder nu brystkraeftforeningen.dk

Ærespris til Morten Quist, der har fået mange kræftramte i gang

Ærespris til Morten Quist, der har fået mange kræftramte i gang

Morten Quist fik Brystkræftforeningens Ærespris på baggrund af det store arbejde, han har stået for vedrørende kræftpatienters fysiske træning.

 

 

 

Mød os i Allinge i juni

Mød os i Allinge i juni

Brystkræftforeningen er godt i gang med planlægningen af tre debatter på Folkemødet 2023 - henholdsvis torsdag d. 15. fredag d. 16 og lørdag d. 17 juni.

Temaerne for de tre debatter vil være centreret om nye lægemidler til brystkræft, betydning af forlænget levetid og screening med særligt fokus på kvinder med tæt brystvæv.

Lige nu er vi ved at finde deltagere til vores debatpaneler, fremstille materialer og søge sponsorater.

Vi håber at se jer på Bornholm!

Foto: Brystkræftforeningens næstformand Camilla Sander og ledende overlæge, Åalborg Universitetshospital onkolog Charlotte Birkmose Rotbøl den ene af Brystkræftforeningens debatter på Folkemødet 2022.

Brystkræftforeningen og medierne

Brystkræftforeningen og medierne

Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde er rystet over, at det halter så meget på kræftområdet, efter at det er kommet frem, at patienter med tarmkræft ikke bliver opereret til tiden i Aarhus - med katastrofale følger.

Brystkræftforeningen har haft lejlighed til at komme med udtalelser til Berlingske Tidende, der ønskede kommentarer til situationen for brystkræftramte - der hverken bliver screenet og opereret efter kræftpakkens tidsplaner.

Vi kan kun billige, at Indenrigs- og Sundhedsministeren nu sætter en 'genopretningsplan' i gang på kræftområdet. Det er hårdt tiltrængt.

 

 

DIN historie betyder noget

DIN historie betyder noget

Brystkræftforeningen får tit henvendelser fra journalister fra aviser, radio og tv, der vil høre om vi kender kender én, de kan interviewe i en bestemt sammenhæng. Det sker fx, når der er ekstra fokus på ventetider på screening, behandling, opfølgning mv.

Formålet med at have en personlig historie i en artikel eller et indslag i radio eller tv, er at understrege, at det er virkelige mennesker, der oplever de ting, der bliver skrevet om i pressen.

Så det betyder noget, når vi kan hjælpe med at finde en, der vil fortælle sin personlige historie.

Forespørgsler lægger vi primært som opslag på vores FaceBookside, og måske også på Twitter, Instagram og Linkedin. Vi beskriver, hvad det er for en person, journalisten søger. Og vi giver journalistens kontaktinformationer, så man kan kontakte journalisten direkte, hvis man har lyst til at lade sig interviewe. På den måde bestemmer man helt selv, om man vil være med og vil offentliggøre sine oplevelser.

Det fungerer tilsyneladende godt - flere journalister har meldt tilbage, at det virker at gøre det på den måde.

Når studerende skal skrive opgaver vil de også meget gerne interviewe virkelige mennesker. Vi får henvendelser fra fx psykologistuderende og sygeplejestuderende, som skriver specialer eller opgaver om brystkræft. Her er proceduren den samme, og de studerende får talt med personer, som bidrager til opgaven eller specialet ved at indvie de studerende i egne oplevelser.

Stor tak til alle jer, der indtil nu har bidraget med jeres historier.

Og hermed en opfordring til at holde øje med Facebook.Hvis I vil være med til at belyse et emne på et tidspunkt. Så hører vi gerne fra jer.

Donationer til Brystkræftforeningen

Donationer til Brystkræftforeningen

Vi modtager gerne donationer á kr. 200,- hele året. Dette for at kunne opretholde vores status som non-profit organisation, hvor vi hvert år skal dokumentere, at mindst 100 mennesker hver har doneret mindst 200,- kr. til foreningen. Det er det beløb, som giver os mulighed for fortsat at arbejde for brystkræftsagen.

Vi opfordrer derfor alle, der har mulighed for og lyst til det, til at bidrage - I kan indbetale via vores formular på hjemmesiden.

Det er også muligt at oprette en såkaldt Fundraiser på Facebook - og på den måde bidrage til indsamling til Brystkræftoreningen.

 

Mød Brystkræftforeningens kredse i 2023

Hvor finder du din lokale kreds?

Hvor finder du din lokale kreds?

Vil du være en del af en af Brystkræftforeningens kredse? Så kig på kredssiden og find din lokale kreds. Du kan både læse om de enkelte kredse på hjemmesiden og på de enkelte kredses Facebooksider. På den måde kan du blive en del af det sociale fællesskab ved at deltage i aktiviteter og debatter.

PS. Kortet bliver ændret fra næste nyhedsbrev så der ikke står DBO.

 

Hvert medlem har en profil på hjemmesiden - log ind med din e-mailadresse

Hvert medlem har en profil på hjemmesiden - log ind med din e-mailadresse

På medlemssiden kan du opdatere dine oplysninger eller melde dig ind. Hvis ikke du allerede har et login kan du indtaste din e-mail og klikke på 'glemt adgangskode', så får du mulighed for at lave en kode.

HUSK at kontrollere at din mailadresse og din adgangskode er stavet korrekt. Hvis man skriver forkert, kan man ikke logge ind!

VI MANGLER STADIG AT FÅ MAILADRESSER PÅ MANGE MEDLEMMER!

DU KAN SENDE DEN TIL DBO@BRYSTKRÆFT.DK

 

Vil du være medlem af Brystkræftforeningen?

Du kan melde dig ind i Brystkræftforeningen på vores hjemmeside - klik på dette link og du finder en formular, du skal udfylde.

Bemærk: Du betaler medlemsgebyret ved tilmelding enten ved brug af Dankort ELLER ved at sætte kryds i FAKTURA.

VIGTIGT: BRUG FORMULAREN FOR AT BLIVE REGISTRERET OG BRUG IKKE BRYSTKRÆFTFORENINGENS KONTONUMMER !

Brystkræftforeningens nyhedsbrev udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Brystkræftforeningens nyhedsbrev udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Nyhedsbrevet udkommer i slutningen af måneden. Deadline for materiale og forslag til næste måneds nyhedsbrev er d. 10. i måneden.

Har du forslag til indhold så send det meget gerne til dbo@brystkræft.dk.

Får du ikke allerede Brystkræftforeningens nyhedsbrev? Så kan du TILMELDE dig nyhedsbrevet her.

 

facebook

Redaktion: Randi Krogsgaard, rakr@brystkræft.dk