Velkommen til Brystkræftforeningens Nyhedsbrev, februar 2026. En måned med vintervejr og kulde. Vi ser nu frem til foråret, som vi introducerer med Årsmøde og Generalforsamling d. 14. marts i Slagelse - tilmelding slutter lige om lidt - d. 1. marts, så du kan lige nå det, hvis du skulle have lyst til at være med.
Dette nyhedsbrev fokuserer en del på den mediebevågenhed brystkræft fik i februar. Den afskedsklumme, som Ditte Giese skrev i Politiken kort før hun døde har gjort indtryk - på mange - og forhåbentlig også beslutningstagere og meningsdannere.
Desværre skal der nogle gange drastiske begivenheder til, før man opfatter alvoren.
Vi benytter os også af den bevågenhed brystkræftproblematikken fik i den forgangne måned.
Februar bragte også en godkendelse fra Medicinrådet vedrørende et efterhånden kendt lægemiddel til HER2+ brystkræft, nu kom godkendelsen behandling af personer med HER2-Low brystkræft med spredning.
Vi har publiceret det første Brystkræft - magasin i år, som alle medlemmer har mulighed for at få i postkassen. Får du det ikke tilsendt, kan du læse med på hjemmesiden.
Sidst men ikke mindst giver vi nu vores læsere mulighed for at læse rapporten fra den høring Brystkræftforeningen og tre andre foreninger afholdt i november på Christiansborg om adgang til nye innovative lægemidler.
God læsning!