BrystkræftforeningenForsideBrystkræftforeningenPressekontakt og nyhedsarkivBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenWebshopBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt osBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem

Fællesskab for personer med fejl i BRCA gener og andre gener

Hvem er vi?

BRCA- og genmutationsgruppen er et fællesskab for mennesker, som er født med en genetisk mutation, der medfører øget risiko for at udvikle kræft.

Bag gruppen står fire kvinder, som alle er bærere af genmutationerne BRCA1 og BRCA2. Gruppen er startet ud fra et fælles ønske om, at ingen skal stå alene med de mange spørgsmål, overvejelser og følelser, der kan følge med livet som genbærer.

Vi vil arbejde for at mindske ensomhed og skabe tryghed i en ofte kompleks og uoverskuelig proces, som det kan være at blive kastet ind i et ”sygdomsforløb” potentielt uden at være syg.

Vi ønsker også at omfavne andre genmutationer, der er beslægtede med BRCA, og som ligeledes medfører øget kræftrisiko hos både mænd og kvinder.

Man er som pårørende også velkommen til at engagere i gruppen og være med til de arrangementer, der kunne være relevant.

Gruppen er en undergruppe af Brystkræftforeningen, derfor opfordre vi til at man bliver medlem og støtter det arbejde Brystkræftforeningen laver og dermed også det arbejde og arrangementer vi laver her i gruppen.

Hvad kan vi bruges til?

Vi ønsker at bidrage til vidensdeling og dialog om livet med en genmutation – både mellem genbærere og i samarbejde med sundhedsvæsenet.

Det gør vi blandt andet ved at:

  • Dele viden om ny forskning, forebyggelse og behandling
  • Informere om bivirkninger, hormoner og efterforløb
  • Skabe dialog med sygehuse og genetiske afdelinger
  • Formidle genbæreres erfaringer og perspektiver

 

    Gruppen arbejder for, at

    • Øge kendskabet til BRCA og andre arvelige genmutationer
    • Skabe mere ensartede og gennemskuelige arbejdsgange i den forebyggende behandling på tværs af regioner
    • Være et talerør for genbæreres behov og erfaringer
    • Styrke fællesskab, støtte og netværk blandt genbærere
    • Afholde arrangementer, oplæg og samtalefora
    close
    Søg på dette site