Brystkræftforeningen forbereder pt. Årsmøde og Generalforsamling d. 9. marts. Vi holder det i Sorø og glæder os til at se de mange, der har tilmeldt sig.
De første måneder har været begivenhedsrige, forstået på den måde, at det kontinuerlige arbejde med og budskaber vedrørende godkendelse af nye lægemidler har skabt mere debat i medierne, samtidig med, at foreningen har aflagt endnu et besøg på Christiansborg og haft korrespondance med Sundhedsminister Sophie Løhde vedrørende Regionernes fortolkning af det 7. princip.
Den megen omtale skaber opmærksomhed om foreningen, og både brystkræftramte og pårørende kontakter os for at få råd til, hvad man kan gøre for at få behandling.
Hvordan starter man fx. en indsamling til en nybagt mor med et 4 mdr. gammelt barn, så hun kan få en behandling, der kan forlænge hendes liv og medvirke til at hun ikke skal dø fra sit barn allerede nu?
Tak til alle, der hjælper med at formidle budskaberne. Der er hårdt brug for det arbejde, vi har sat i gang!
God læsning!