Kost, næringsstoffer og tilskud, kan være en jungle at finde rundt i - og bliver man syg er det kun endnu mere forvirrende. Til dette arrangement vil du få nogle retningslinjer og anbefalinger, som gør det nemmere at finde de essentielle næringsstoffer, som har betydning for kroppens forskellige funktioner og vores immunforsvar. Dagens underviser Aksel, har over 30 års erfaring med forskningsresultater på vitaminer og mineraler og essentielle næringsstoffer. Han vil tage os igennem hvilken betydning vores kost og tilskud har for immunforsvaret og kroppens energiomsætning. Aksel fortæller: ”Kroppens behov for næringsstoffer, som støtter cellernes energiproduktion og kroppens immunforsvar, er vigtig både før, under og efter alvorlig sygdom, og den viden, og forskningen bag, glæder jeg mig til at dele med jer” - Der vil er god plads til dialog og spørgsmål undervejs.
Aksel er tidligere ansat ved PharmaNord, men i dag laver han udelukkende foredrag om sin store viden indenfor vitaminer, mineraler og næringsstoffer.
Glæd dig til en spændende og informativ aften med en levende og vidende oplægsholder.
Tilmeldingsfrist den 9. april.
Deltagelse er gratis for medlemmer og støttemedlemmer/bidragydere, ikke-medlemmer kr. 30.
Der vil være kaffe/te i pausen. Tilmeld dig her på siden.