Giv En ”Hund” for dig selv og dine døtre og deltag i kapløbet mod brystkræft. Sådan lød opfordringen på Forskningens Døgn og sådan lyder opfordringen fra A Race Against Breast Cancer-fonden, der den 3. maj igangsætter Giv En Hund – kampagnen for at samle penge ind til et enestående forskningssamarbejde Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning, DCTB.

Giv En Hund-kampagnen henvender sig primært til mødre i hele landet med en klar opfordring til kvinderne om at tage sagen i egen hånd og donere 100 kr. for sig selv og 100 kr. for hver af deres døtre.

Dermed deltager man i kapløbet mod brystkræft og støtter forskerne bag Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning med et resultatgivende samarbejde, der har til formål at knække brystkræftkurven for de kommende generationer. Alene hér i landet rammes 11 kvinder af brystkræft hver eneste dag og mange af disse vil ikke være i live om 10 år. Det er baggrunden og udgangspunktet for Dansk Center for Translationel Brystkræftforskning og kampagnen Giv En Hund.

Frontforskning er ikke gratis og forskerne bag DCTB mangler penge til at fortsætte deres arbejde, som indtil nu har budt på banebrydende resultater inden for brystkræftforskningen. Resultater, der for første gang blev præsenteret for offentligheden på Forskningens Døgn 2007, og som på sigt kan redde menneskeliv.

Kampagnen starter 10. maj og alle kan deltage.
Kampagnen er synlig på landets caféer via Go Cards, med information om, hvordan du kan støtte.

Læs mere om kampagnen på hjemmesiden www.givenhund.dk eller www.araceagainstbreastcancer.dk