Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Maj 2024 - Dansk
31. maj 2024

Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Maj 2024

Brystkræftforeningens Nyhedsbrev Maj 2024

Maj måned blev - igen - begivenhedsrig for Brystkræftforeningen.

Vi var repræsenteret ved et møde i Sundhedsstyrelsen om Kræftplan V sammen med de øvrige kræftforeninger. Styrelsen ønskede input til, hvad vi anser for vigtigt at have med i kræftplanen. Derudover mødtes vi med Lægemiddelindustriforeningen for at forelægge vores bud på en kræftpulje, som skal sikre, at nye lægemidler kan tages i brug, mens de er under behandling i Medicinrådet. Dette forslag til en kræftpulje blev indledningsvis præsenteret i en kronik i Berlingske Tidende og er udleveret til både Indenrigs- og Sundhedsministeriet og flere sundhedsordførere på Christiansborg. Læs forslaget her.

I maj måned publicerede foreningen et debatindlæg i Politiken som svar på et indlæg af Politikens Sundhedsredaktør i april, hvor han forholder sig til brug og anbefaling af nye kræftlægemidler og giver udtryk for, at han sætter pris på, at økonomien spiller en stor rolle.

i juni står Folkemødet for døren. Brystkræftforeningen afholder selv en enkelt event, og formand Anja Skjoldborg Hansen deltager i flere debatter i løbet af de tre dage Folkemødet varer. Derudover står Brystkræftforeningen for to events i Kræftens Bekæmpelses telt, hvor man kan finde knuder i en brystattrap.

og så opfordrer vi - igen - alle interesserede samt vores medlemmer, følgere og læsere til at deltage i den Nordiske Konference i september.

Find link til tilmelding længere nede i dette nyhedsbrev.

Hvorfor er det ikke værd at betale for medicin, der forlænger vores liv?

Hvorfor er det ikke værd at betale for medicin, der forlænger vores liv?

Vores skattekroner skal ikke kastes 'i grams' skrev Politikens Sundhedsredaktør i et indlæg foranlediget af godkendelsen af behandling til HER2Low. Brystkræftforeningens svar på dette blev publiceret i Politiken sidst i maj. Essensen af svaret er, at det er svært at forstå, hvorfor det ikke er værd at betale for medicin, der dokumenteret betyder forlænget levetid for alvorligt syge brystkræftramte.

Har du husket at tilmelde dig Nordic Congress on Breast Cancer

Har du husket at tilmelde dig Nordic Congress on Breast Cancer

Vi glæder os virkelig meget til, at vi skal fejre jubilæum og holde kongres sammen med vores medlemmer og nordiske kolleger i København.

Du kan stadig nå at være med. Tryk på 'Tilmeld her' og registrer dig som deltager. Bedre sent end aldrig.

HUSK Early Bird pris for kongresgebyret er på 3.000 kr. indtil. 1. juli.

Så er det snart Folkemøde - igen!

Så er det snart Folkemøde - igen!

Årets Folkemøde finder sted fra 13.-15. juni - og Brystkræftforeningen har fået flere invitationer til at stille op i debatter, udover at vi også selv står for en event. Klik på linket og se, hvor man kan finde os.

Foto: Anja Skjoldborg Hansen i debat i 2023

Magasinet Brystkræft er udkommet

Magasinet Brystkræft er udkommet

Brystkræft - juni er udkommet, og hvis ikke du har modtaget det i din postkasse, kan du finde det her.

Læs bl.a. det spændende inyerview med Jeanette Varberg, der har gravet i historien om brystkræft og finder trøst i, at det er en sygdom, der har eksisteret altid.

Brystkræftforeningen mødte Mette Frederiksen

Brystkræftforeningen mødte Mette Frederiksen

Det tegnede til at blive en lang lørdag for Bestyrelsen, på vej til seminar i Fredericia, først et stop Kolding og siden retur til Fredericia. Men dagen ændrede helt karakter, da statsministeren standsede op og lyttede til et par repræsentanter for bestyrelsen.

Mette Frederiksen sagde i sin tale i Kolding, at kræftramte bør befries for skyld og skam - samme budskab som Anja Skjoldborg Hansen bragte i TV2News d. 21 april, hvor hun skulle kommentere på risikofaktorer ved brystkræft. Læs om dette indslag her.

Har du lyst til at lytte med, når vi drøfter brystkræft med eksperter?

Har du lyst til at lytte med, når vi drøfter brystkræft med eksperter?

Du kan finde Brystkræftforeningens podcastserie her.

Der er tit brug for en brystkræftramt eller flere

Der er tit brug for en brystkræftramt eller flere

Vores Facebookfølgere og medlemmer er rigtig gode til at stille op, når vi efterlyser en eller flere på Facebook.

I deltager gerne i fokusgrupper, giver interviews til medierne, hjælper studerende ved at fortælle om jeres situation eller er med i undersøgelser i sundhedsvæsenet.

Og tak for det.

Det er højt værdsat, fordi vores stemmer er vigtige i mange sammenhænge.

 

Har du lyst til at skrive en sang til Brystkræftforeningen? FRIST forlænget til 15. juni

Har du lyst til at skrive en sang til Brystkræftforeningen? FRIST forlænget til 15. juni
Adobe Stock

Så fat pennen

Brystkræftforeningen udskriver en sangkonkurrence da vi gerne vil have en foreningssang.

Vil du deltage eller kender du nogen, der kan, så klik på linket og læs mere.

Vi forlænger fristen til 15. juni 2024.

Nyt i webshoppen

Nyt i webshoppen

Flot hoodie med print på ryggen!

Fås i Brystkræftforeningens webshop https://brystkraeftforeningen.hjertegaver.dk/

 

 

 

 

 

Støt med direkte donationer

Støt med direkte donationer
Adobe Stock

Som non-profit organisation skal Brystkræftforeningen hvert år dokumentere, at mindst end 101 mennesker hver har doneret mindst 200,- kr. til foreningen.

Hvis du vil støtte os, kan du indbetale enten

  • Via formular på hjemmesiden.
  • Via Mobile Pay nr. 25207/ skriv navn og mrk. støtte

 

Hvor finder du din lokale kreds?

Hvor finder du din lokale kreds?

Vil du være en del af en af Brystkræftforeningens lokalkredse? Så kig på kredssiden og find din lokale kreds. Du kan både læse om de enkelte lokalkredse på hjemmesiden og på de enkelte lokalkredses Facebooksider. På den måde kan du blive en del af det sociale fællesskab ved at deltage i aktiviteter og debatter.

Og bemærk - Kreds Aarhus har fået en satellit på Djursland, som varetages af Katrine Sørensen. Det har skabt opmærksomhed, og Katrine stillede op til interview om sit sygdomsforløb i Randers Amtsavis/Østjylland i maj måned.

 

 

Mød Brystkræftforeningens kredse i foråret 2024

Hvert medlem har en profil på hjemmesiden - log ind med din e-mailadresse

Hvert medlem har en profil på hjemmesiden - log ind med din e-mailadresse

På medlemssiden kan du opdatere dine oplysninger eller melde dig ind. Hvis ikke du allerede har et login kan du indtaste din e-mail og klikke på 'glemt adgangskode', så får du mulighed for at lave en kode.

HUSK at kontrollere at din mailadresse og din adgangskode er stavet korrekt. Hvis man skriver forkert, kan man ikke logge ind!

VI MANGLER STADIG AT FÅ MAILADRESSER PÅ MANGE MEDLEMMER!

DU KAN SENDE DEN TIL Kontakt@brystkraeft.dk

Vil du være medlem af Brystkræftforeningen?

Du kan melde dig ind i Brystkræftforeningen på vores hjemmeside - klik på dette link og du finder en formular, du skal udfylde.

Bemærk: Du betaler medlemsgebyret, som er 300,00 kr. per år, ved tilmelding enten ved brug af Dankort ELLER ved at sætte kryds i FAKTURA.

VIGTIGT: BRUG FORMULAREN FOR AT BLIVE REGISTRERET OG BRUG IKKE BRYSTKRÆFTFORENINGENS KONTONUMMER !

Brystkræftforeningens nyhedsbrev udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Brystkræftforeningens nyhedsbrev udkommer én gang om måneden, juli er undtaget.

Nyhedsbrevet udkommer i slutningen af måneden. Deadline for materiale og forslag til næste måneds nyhedsbrev er d. 10. i måneden.

Har du forslag til indhold, så send det meget gerne til kontakt@brystkraeft.dk.

Alle også ikke-medlemmer kan abbonnere på Brystkræftforeningens nyhedsbrev. Får du det ikke allerede, Så kan du TILMELDE dig nyhedsbrevet her.

facebook

Redaktion: Randi Krogsgaard, rakr@brystkraeft.dk