Brystkræftkvinder til yoga-aften i Elefanthuset
Kredsarrangement Hovedstaden
04. sep 2024 18:30 - 20:30
Elefanthuset, Center for Kræft og Sundhed
Nørre Alle 45
2200 - København
Hovedstaden
Brystkræftforeningen Hovedstaden
Onsdag d. 4. september 2024 kl. 18.30 -20.30
inviterer Brystkræftforeningen Hovedstaden brystkræftkvinder til yoga-aften.
Har du prøvet eller tænker du over, om yoga kunne være noget for dig? Savner du at møde en yogalærer med stor erfaring i at undervise i yoga til netop brystkræftopererede?
Charlotte Nielsen er fysioterapeut og specialist i yoga for kræftramte, og hun vil denne aften dele yogaen med dig.
Aftenen indledes med et oplæg om åndedrættet, hvorefter vi laver en times yoga. Efterfølgende er der tid til dialog og spørgsmål.
Tag noget løst og behageligt tøj på, som du kan bevæge dig i og oplev, hvordan blide stræk og fokus på åndedrættet kan give dig øget velvære og en ro, som kan resultere i både en bedre søvn og færre smerter. Vi bevæger bindevævet og stimulerer nervesystemet, så din bevægelighed øges, og du føler dig mere fri. Vi dyrker både siddende og liggende yoga, så alle kan være med.
Arrangementet er for alle brystkræftoprerede kvinder og forudsætter tilmelding til kredshovedstaden@brystkraeft.dk eller på sms til Lise på mobil 28948020- senest d. 30. august.
Der serveres kaffe, te og frugt, og I er velkomne fra Kl. 18.00