Brystkræftforeningen til Medicinrådet: Lad os debattere prioritering – med politikerne

Skrevet afAnja Skjoldborg Hansen

Svar på Medicinrådets henvendelse til Brystkræftforeningen i Altinget

Medicinrådets formandskab har svaret på mit indlæg i Altinget om brystkræftpatienters manglende adgang til nye, innovative behandlinger mod brystkræft. Jeg er meget glad for, at Medicinrådet går ind i debatten, men i virkeligheden er min kritik ikke rettet imod dem. Vi ønsker nemlig fortsat en prioritering af medicin i Danmark, men gerne indenfor en større ramme, så der kan blive råd til de nye innovative behandlinger. Vi ønsker med andre ord en politiske debat, der handler om, hvorvidt danske patienter skal have adgang til de nyeste behandlinger på niveau med vores nabolande. Eller om vi skal holde igen på pengene og spare levetid for patienterne?

Har Medicinrådet styr på fakta?
De to læger i formandskabet for Medicinrådet taler lidt ned til brystkræftpatienterne i deres svar. Vi har ikke styr på fakta, mener de. Lad os kigge nærmere på kritikken, herunder de tal, som formandskabet ikke nævner.

Vi starter med sagsbehandlingstiden. Vi ved godt, at man i Medicinrådet har fundet på en finurlig måde at opgøre sagsbehandlings­tiden på, så den med et trylleslag bliver markant mindre. Validering, Dag 0 og ClockStop hedder metoderne. Men ved i hvad, Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen, patienterne er da fuldstændigt ligeglade med, hvordan I tænker sagsbehandlingstid. Vi kan blot gå ind på jeres egen hjemmeside og konstatere, at en ansøgning blev afleveret den 25. marts 2021 og blev afgjort den 24. maj 2023, hvilket svarer til 790 dage. Vi er ligeglade, om ventetiden skyldes medicinalvirksomhed, Medicinrådet eller en helt tredje faktor. Vi er bare optaget, at vores ventetid som patienter bliver så kort som muligt. For kræften stopper ikke med at vokse i ventetiden.

Udgifter til medicin
Vi takker for at påpege at vi har refereret til en OECD-statistik uden sygehusmedicin (hvor Danmark er på en 39- plads). Der er dog ingen officiel sammenlignende statistik for medicinudgifter i alle sektorer. Ved hjælp af Danmarks Statistik kan man dog beregne at de samlede medicinudgifter herhjemme udgjorde 1,1 procent af BNP i 2021 inkl. hospitalsmedicin (0,65% uden). Selv hvis alle andre lande i statistikken ikke bruger penge på hospitalsmedicin, bringer det os kun frem til maksimalt en 32. plads i OECD’s statistik. Altså er konklusionen den samme: Vi bruger relativt lidt af vores BNP på medicinudgifter (lige over 1 pct) i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med.

Vi bruger en mindre andel på lægemidler
Formandskabet forholder sig ikke til et af de vigtigste tal i vores kritik. Nemlig det faktum, at det offentliges udgifter til lægemidler udgør en faldende andel i forhold til sundhedsudgifterne. I 2008 brugte vi 14 procent af sundhedsudgifterne på lægemidler. I 2022 var tallet 12,1 procent.

Det er rigtigt, at udgifterne til lægemidler målt i kroner og ører stiger, som Jørgen Schøler Kristensen og Steen Werner Hansen også påpeger. Men alting stiger. Og især i sundhedsvæsenet. Fra et politisk perspektiv er det interessante, hvor meget Danmark samlet bruger af offentlige kroner på lægemidler samt i forhold til den samlede udgiftsudvikling. Og her bruger vi en faldende andel både i forhold til vores sundhedsudgifter og i forhold til BNP. Hvis ikke det er denne skala vi måler udgifterne på, så svarer det til at sige, at de samlede budgetter godt må stige, lønningerne må godt stige, udgifter til udstyr må godt stige, men lige præcist medicinudgifter må ikke stige målt i kroner og ører. Det er omsonst.

Ny medicin er uden effekt – i Danmark
Men vi kunne – ifølge Medicinrådets formandskab – åbenbart springe hele debatten om udgiftsudviklingen over. For selv om de bruger tid på det i deres debatindlæg, så er det ikke skyld i de afslag på anbefaling, som er faldet indenfor brystkræftområdet. Her er forklaringen alene manglende eller dårligt dokumenteret effekt samt hensynet til bivirkninger. Det er fair nok.

I Brystkræftforeningen forstår vi bare ikke, hvordan formandskabet i Medicinrådet tilsyneladende er klogere end det Europæiske Lægemiddelagentur samt myndighederne i de fleste af vores nabolande. For de har godkendt og ibrugtaget behandlingerne. Vi forstår heller ikke, hvorfor førende onkologer indenfor brystkræft er ærgerlige over ikke at kunne benytte behandlingerne, når de alligevel ikke har nogen effekt. Det er også sigende, at danske patienter der har råd, gerne selv betaler for nogle af de behandlinger i udlandet, og har effekt af dem.

Er der en politiker til stede?
Formandskabet for det danske Medicinråd behøver ikke tale ned til os. De behøver faktisk slet ikke at svare på vores kritik. For den er i bund og grund rettet mod vores politikere. Vi bliver ved indtil den aktuelle udvikling hviler på en politisk beslutning taget på et oplyst grundlag. For vi er bange for, at politikerne ikke kender til udviklingen. Og vi håber virkelig ikke, at udviklingen sker med politisk velsignelse.