Video
Livet er for smukt - en kampagne om brystkræft med spredning
Videoer
Video
Video
Video
Video
Video
I Danmark lever flere tusinde kvinder med brystkræft, der har spredt sig.
Brystkræft, der har spredt sig, kan behandles, men ikke helbredes.
Vi hører sjældent om sygdommen og de mange kvinder, der har brystkræft med spredning. Kvinderne møder sjældent hinanden, og de er vidt forskellige.
Er man er ramt af brystkræft med spredning, kan man derfor nemt føle sig alene.
I Brystkræftforeningen ønsker vi at give alle kvinder med brystkræft en mulighed for fællesskab.
Vi lancerer derfor en videokampagne om det liv, kvinder, der har brystkræft med spredning, lever. Vi har lavet kampagnen i samarbejde med Novartis Danmark.
I kampagnen møder vi seks kvinder, se videoerne oven for.
Brystkræft med spredning
Metastaserende brystkræft, eller brystkræft med spredning, er betegnelsen for det, der sker, når kræftceller fra brystkræften spreder sig i resten af kroppen. Cellerne bliver ført med blodbanen og man kan få metastaser - eller dattersvulster - i de indre organer som lever, lunger eller i knoglerne eller hjernen.
Man kan være i en situation hvor man allerede på diagnosetidspunktet har metastaserende brystkræft, men der kan også gå mange år, før man får metastaser i andre dele af kroppen.
Som brystkræftopereret er det vigtigt hele tiden at være opmærksom på hvordan man har det, om der sker ændringer, som man ikke kan forklare. Det er også vigtigt at man, hvis man opsøger læge fordi man har mistanke om metastaser, helt tydeligt forklarer hvad man oplever, samt at man tidligere er opereret for brystkræft.
En lille del af dem, der får brystkræft, har på diagnosetidspunktet det, man kalder 'lokal spredning' af sygdommen. Det betyder, at kræften ikke har spredt sig til andre steder i kroppen. Ved lokal spredning kan der være spredning til lymfeknuderne i armhulen eller til lymfeknuder på halsen og omkring nøglebenet. De lokale kræftknuder kan man ofte fjerne ved en ny operation.