Nyhedsbrev marts 2025
Nyhedsbrev marts 2025
Mange tak for en rigtig dejlig aften på Kulturperronen med Anders Bonde i sidste uge. Det var meget oplysende og givtigt… helt personligt har jeg i hvert fald fået endnu en motivation for at holde fast i mine løbeture 😊
Som lovet kommer her det link til hjemmeside vedr. senfølger, som Anders henviste til
https://brystkraeftsenfoelger.dk/
Vi er jo allerede snart klar igen med Signe Borgquist og hendes forskerteam om sammenhængen mellem brystkræft og overvægt – nemlig den 25.3.25 kl. 19.00 i Kulturperronen – også dette arrangement talte Anders Bonde godt om, så jeg er er sikker på, at vi også alle får noget ud af det 😊.
Tilmelding som altid til Jeannette på Jebn@brystkraeft.dk eller tlf. 2276 5615.
Der er nu forhandlet endnu en fitnessaftale hjem – denne gang i Loop Fitness i Grenaa.
Normalpris i Loop er 279 kr. pr. måned inkl. Gebyr – er du medlem af Brystkræftforeningen vil du kunne få et medlemskab i Loop Grenaa for 219 kr. pr. måned inkl. Gebyr. Der er fri adgang i centret fra kl. 05.00 – midnat.
Medbring dette nyhedsbrev ved indmeldelse 😊
Husk også, at der er indgået aftale med Auning Fitness – det der ligger i hallen. Her kan vi træne om formiddagen – med indgang i centret inden kl. 12.00 for 108 kr. pr. måned.
Styregruppen er blevet en mindre, da Birthe har trukket sig. Dette da hun forventer at blive formand i Kræftens Bekæmpelse Norddjurs. Birthe vil fortsat deltage i vores arrangementer i det omfang det lader sig gøre. Tak for indsatsen herfra til Birthe.
Det betyder også, at vi mangler hænder – især praktiske hænder til afvikling af vores arrangementer. Vi har brug for lidt hjælp i køkkenet fra kl. 18.30 – ligesom vi har brug for hjælp i pausen til at få kaffe/kage mv. stillet frem. Derudover har vi brug for hjælp til at rydde væk, stille i opvasker osv. Vi fra styregruppen er der naturligvis også, men vi kan simpelthen ikke følge med.
Så hvis du har en hånd i overskud ved et, to eller flere arrangementer, så tager vi gladeligt imod. Giv besked til en af os i styregruppen, Tanja, Jeannette eller Katrine 😊
Som forventet blev Katrine valgt ind i bestyrelsen ved den netop afholdte generalforsamling. Det er en opgave, som jeg går til med ydmyghed og en vis nervøsitet, da jeg aldrig har arbejdet i en bestyrelse før. Der er i weekenden i uge 12 bestyrelsesseminar.
Husk af der på Brystkræftforeningens hjemmeside er mulighed for at købe forskelligt merchandise - https://brystkraeftforeningen.hjertegaver.dk/
Det er også på hjemmesiden, at du kan ændre dit medlemskab til husstand eller pensionist, hvis det er relevant.
Vi glæder os til at se dig til vores næste arrangementer:
Signe Borgquist: Brystkræft og overvægt den 25.3.25
Tommy Hjorth: Syng dig glad den 7.5.25
Karen Ehrenreich og Simon Bak: Fra Brystkræft til Verdensmesterskab i Marathon den 4.6. 25.
På vegne af styregruppen
Katrine 😊
Nyhedsbrev fra Brystkræftforeningen Djursland Februar 2025
Tak for sidst – det var en virkelig hyggelig aften hos Mit GarnEventyr i Ørsted.
HIP HURRA – VI HAR FØDSELSDAG - den 13.3.25 fylder vores lokale kreds 1 år. Sikke et fantastisk år, det har været med gode arrangementer og mange nye bekendtskaber. Håber vi kan holde ild i bålet :)
Kommende arrangementer:
Onsdag den 5.3.25 kl. 19-21:
Anders Bonde om senfølger
Tirsdag den 25.3.25 kl. 19-21:
Vi får besøg af et forskerteam fra Skejby Sygehus, ledet af lærestolsprofessor Signe Borgquist. Aftenens tema er: Brystkræft og overvægt: er der en sammenhæng?
Onsdag den 7.5.25 kl. 19-21:
Syng dig glad – med vores lokale spasmager Tommy Hjorth. Det bliver helt sikkert en aften, hvor vi går endnu gladere hjem, end vi plejer.
Onsdag den 4.6.25 kl. 19-21:
Karen Ehrenreich og Simon Bak kommer og fortæller om Karens rejse fra maratonløber, til brystkræft og tilbage til verdensmesterskab i marathon. Det bliver en meget livsbekræftende fortælling - og vi glæder os.
Tilmelding til alle arrangementer til Jeannette på tlf. 2276 5615 eller jebn@brystkræft.dk
Et lillebitte hjertesuk:
Desværre har vi oplevet, at der ikke er overensstemmelse med deltagere og betalinger – derfor har vi delt opgaverne lidt mere ud imellem os til arrangementerne, så der vil sidde en af os og tage imod jer, når I kommer og krydse af, når der er betalt. Der kan både betales med kontanter og med mobilepay.
Er du medlem af foreningen er arrangementerne gratis, er du ikke så koster deltagelse 30 kr. Det er ikke muligt for os at tjekke medlemsskab.
For alle er der mulighed for at købe kaffe, te, frugt og kage i pausen for 25 kr.
Husk at Kræftens bekæmpelse i Norddjurs har cafeaftner den sidste onsdag i måneden. I februar er emnet pårørende.
Svømning for brystopererede:
Hver tirsdag er der mulighed for at mødes med andre brystopererede i svømmesalen på Kattegatskolen (vestre skole).
Er du interesseret i at være med, så kontakt Else Marie Møller på tlf. 2010 3439 for yderligere oplysninger.
Styregruppen har holdt møde, og vi har fine arrangementer i støbeskeen. Vi har besluttet, at vi holder fri i juli måned. Der kommer nærmere information om kommende arrangementer ved en senere lejlighed.
Referatet fra vores styregruppemøde vil fremover være at finde på vores hjemmeside – under fanebladet “referater fra styregruppemøder”.
Vi glæder os til at se jer den 5. marts i Kulturperronen i Auning.
På vegne af styregruppen:
Katrine :)
NYHEDSBREV FRA BRYSTKRÆFTFORENINGEN DJURSLAND JANUAR 2025
NYHEDSBREV FRA BRYSTKRÆFTFORENINGEN DJURSLAND JANUAR 2025
Godt nytår og tak for sidst til jer der var med til nytårskuren den 15.1.25. Det var en virkelig hyggelig aften – og vi blev enige om, at det skal være en tradition.
Programmet for årets første 6 måneder er nu klar – og det er muligt at få brochurer til vores arrangementer – der vil også ligge nogle rundt omkring i lokalområdet (hvor vi nu har nogen tilbud om at bringe materiale med).
4. Februar: Besøg hos Mit Garn Eventyr i Ørsted. Der arrangeres samkørsel. Giv besked ved tilmelding, hvis du har brug for lift.
5. Marts: Anders Bonde om senfølger
25. Marts: Signe Borgquist om brystkræft og overvægt
7. Maj: Syngeaften med Tommy Hjorth
4. Juni: Fra Cancer til verdensmesterskabet i maraton.
Tilmelding til Jeannette på tlf. 22765615 eller jebn@brystkraeft.dk.
I sidste uge blev grundlaget for kræftplan V offentliggjort. Det ser spædende ud, særligt synes jeg at visionerne omkring forebyggelse og behandling af senfølger er interessant.
På årsmødet den 8. marts i Nyborg er temaet Personlig medicin. Det er gratis at deltage for medlemmer af foreningen. https://brystkraeftforeningen.dk/arrangement/invitation-til-aarsmoede-og-indkaldelse-til-generalforsamling-8-marts-2025
Katrine stiller op til bestyrelsen, så mød op og få en megahyggelig dag med gode mennesker og giv din stemme til lokale kræfter.
Kræftens Bekæmpelse i Norddjurs har offentliggjort et meget flot program for cafeaftnerne i sundhedshuset i Grenå. Alle pladser (45) er taget til det første arrangement i januar måned. Folder er vedhæftet denne mail.
Vi drømmer fortsat om en ekstra person i styregruppen. Har du lyst, så giv en melding til en af os 😊
Tilmelding til Stafet for livet i Stenvad den 13. september er åbnet: https://www.cancer.dk/stafetforlivet/stafetter/stenvad-mosebrug/fighter-tilmelding/
Husk der er Landsindsamling til Kræftens Bekæmpelse den 6. april 2025. Tilmelding til vintertour@email.dk
Nå sikke en masse datoer – håber du kan følge med. Indtil videre ses vi i hvertfald forhåbentlig til nogle af forårets mange arrangementer. Vi synes selv, at vi har sammensat et fint program.
Vi holder næste styregruppemøde den 12. februar, så hvis du har nogle ønsker til det kommende år, så giv et praj. Vi håber på at få iværksat gåturene her i foråret.
På vegne af styregruppen
Katrine 😊
Nyhedsbreve Kreds Djursland
Nyhedsbrev december 2024
Allerførst kæmpe TAK for sidst ... jeg har talt med flere, der deltog i Julearrangementet – og det lyder som om det har været virkelig hyggeligt. Desværre var Jeannette arbejdsramt, Katrine syg og Birthe optaget til anden side, så Tanja måtte denne aften stå alene med det .... det klarede hun selvfølgelig til UG. Så ved vi, at det kan lade sig gøre :)
Vedlagt årets sidste nyhedsbrev er invitation til nytårskur den 15. Januar 2025 samt en oversigt over de planlagte arrangementer, der allerede nu er skemalagt. Håber I vil sætte X i kalenderen, så vi kan blive rigtig mange 😊
Derudover er der årsmøde og generalforsamling i Brystkræftforeningen den 8. marts – deltagelse er gratis. Der kan ses flere oplysninger på nedenstående link. Vi forventer, at det bliver muligt at stemme en af vores lokale kræfter ind i bestyrelsen.
Vi i styregruppen håber også, at der er opbakning til Kræftens Bekæmpelse Norddjurs’ nye tiltag med cafe-aftner – det første er den 29.1.25 kl. 18.30 - 20.00 i Sundhedshuset i Grenå. Denne aften er jeg, Katrine, blevet inviteret til at fortælle om mit kræftforløb - bl.a. med udgangspunkt i min fightertale til Stafet for Livet i Stenvad 2024. Der vil komme opslag omkring tilmelding mv. Via facebook.
Ang. Nytårskur den 15.1.25 gøres opmærksom på, at vi meget gerne vil have betalingen på 50 kr. ved tilmelding. Betaling inkluderer tapas, kaffe og te. Øvrige drikkevarer medbringes selv. Husk at tilmelding til dette arrangement går til Katrine, 23417944, da Jeannette holder ferie 🙂
Med disse ord vil vi i styregruppen ønske jer alle en GLÆDELIG JUL OG ET GODT NYTÅR. Tak for året der er gået. Vi glæder os til at 2025 bliver endnu et dejligt år i vores skønne forening.
På vegne af styregruppen
Katrine :)
p.s Er der problemer med at lukke de vedhæftede filer op, så giv mig et praj, så sender jeg dem på anden vis 🙂
Nyhedsbrev November
Brystkræftforeningen Kreds Djursland
Nyhedsbrev November 2024
Så er det atter tid til nyhedsbrev fra styregruppen 😊
Siden sidst har vi deltaget i et meget spændende og givende kredsseminar på Hotel Phønix i Aalborg. Vi er blevet godt klædt på til at være en del af Brystkræftforeningen.
Derudover har vi haft vores første møde i styregruppen – se vedlagte referat.
Vi går et spændende 2025 i møde, og vi er meget entusiastiske – så vi forsøger at have et event en gang om måneden.
Vi kan endnu ikke melde de første ud, da vi lige afventer en tilbagemelding fra hhv. foredragsholder og lokalebooking, men vi har synes selv, at vi har lavet et bredt program med både sociale og faglige arrangementer. Vi håber på kæmpe opbakning – og har besluttet, at vi fremover også inkluderer den sydlige del af Randers.
Går du rundt og drømmer om at være en del af styregruppen, så har vi brug for dig…. Så meld dig endelig hos en af os 😊
Kræftens Bekæmpelse Norddjurs starter den 29.1.25 ud med cafeaften i Sundhedshuset i Grenå – program kommer, når det er færdigt.
Stryegruppen har organiseret sig således:
Tanja: Sørger for alt det praktiske omkring vores arrangementer
Jeannette: Står for tilmeldinger – tlf.nr. er ændret på facebooksiden.
Birthe: Kontakt til Kræftens Bekæmpelse Norddjurs
Katrine: Økonomi, kontakt med bestyrelse, nyhedsbreve, So-Me og kontakt til Kræftens Bekæmpelse Syddjurs.
De tilmeldinger der allerede er lavet til vores fremtidige arrangementer er noteret – og kontakter du en af os andre, vil du også blive registreret, blot er det Jeannette, der primært tager imod tilmeldinger.
Vores arrangement den 4.12.24 i Auning Blomster er fyldt op – vil du gøre os den tjeneste at tage din egen kop med? 😊
Endelig inden vi slutter af:
Vi har brug for din hjælp i foreningen for at kunne få momsrefusion. For at det kan lade sig gøre skal 100 mennesker hvert år overføre mindst 200 kr. inden den 31.12.24. Dette kan ske på Mobilepay nr. 25207 med angivelse af afsender og mærket støtte.
Derudover er det en stor hjælp for os, hvis du klikker FØLGER på facebooksiden, deler og liker vores opslag, så vi kommer langt omkring og også indimellem klikker ind på hjemmesiden – jo flere klik vi får, jo nemmere er vi at finde. På vores lokale hjemmeside er der lavet nogle faneblade – her vil du kunne finde nyhedsbreve, særlige firmaaftaler og andre relevante ting.
Vi høres ved i december 😊
På vegne af styregruppen
/Katrine
Nyhedsbrev oktober 2024
Hermed det allerførste nyhedsbrev fra den nyetablerede kreds Djursland.
Velkommen til dig og velkommen til kredsen 🙂
Dette nyhedsbrev bliver nok lidt længere end de fremtidige, da der er så meget nyt at fortælle.
Den nye styregruppe på Djursland består af følgende:
Birthe Foged
Tanja Gorecki
Jeanette Bang Nedergaard (der også er med i Kreds Aarhus)
Katrine Nielsen Sørensen.
Vi holder vores første møde den 20.11.24 kl. 16.00. Har du noget du gerne vil have med på mødet, så send mig endelig en mail 🙂
Tanja, Jeanette og jeg deltager ligeledes i vores første kredsseminar i Aalborg den 16.-17. november.
Vores julearrangement den 4.12.24 kl. 19.00 hos Auning Blomster og Nature by Hjort er (desværre) allerede fyldt op, men jeg opretter gerne venteliste, hvis der kommer afbud. Er du i tvivl om, hvorvidt du står på listsen, så bare ring eller skriv 🙂
Det bliver muligt at købe kaffe, te og varm kakao i butikken for de 25 kr, som vi plejer at betale for kaffen. Jeg sørger for lidt sødt.
Som deltager må du gerne medbringe dine egne ting til dekorationer, men det er også muligt at købe af butikkens flotte sortiment.
Tilbud fra Auning Fitness
Auning Fitness (det ved hallen) har tilbudt os medlemsskab på gode vilkår.
Normalt koster det 199/måned for fri træning i tidsrummet 5-23.
For os, der er medlemmer i Brystkræftforeningen tilbydes vi en ordning med fri adgang i perioden 04.30-12.00 alle ugens dage (dvs. at man skal have påbegyndt sin træning inden kl. 12.00)
Dette koster 108 kr/måned ved fornyelse via PBS, alternativt 129 kr, hvis man selv fornyer abonnementet.
Jeg har lovet at vende tilbage med, om det er interessant for os. Jeg tænker ja 🙂
Kemohjernetræning
Som opfølgning på vores arrangement i juni omkring hjernetræning, har Daniel (Fys og Sund i Randers) etableret et kemohjernehold. Vi kunne godt bruge nogle flere deltagere, så hvis du tænker, at det er interessant for dig, så kom med og få en prøvetime. Udover at vi har det sjovt, så bliver vi rigeligt udfordret hver eneste fredag mellem kl. 11.00-12.00.
Kontakt Daniel på email: Danielskovlarsen@gmail.com eller via tlf. 61423221 for yderligere oplysning eller tilmelding til en prøvetime.
Arrangementer i Aarhus
De to kommende arrangementer i Aarhus (MarselisborgCentret) er meget interessante.
30.10.24 kommer patolog Trine Tramm og fortæller om sit arbejde
27.11.24 kommer psykolog Bobby Zacchariae og snakker om søvn.
Tilmelding til Esther på telefon 61784244, evt. sms eller dboaarhus@brystkraeft.dk - gerne i god tid.
Er du interesseret i noget samkørsel, så giv et praj.
Støt Brysterne/Lyserød Lørdag
Jeg deltog i weekenden i Lyserød Lørdag i Hornslet, hvor jeg talte med rigtig mange - både mænd, kvinder og børn. Mange kendte slet ikke til Brystkræftforeningen, men flere tog materiale med, så måske kan vi snart byde endnu flere velkommen i vores skønne fællesskab. Det er ikke længere en forudsætning for deltagelse, at man selv har eller har haft brystkræft.
Det er vigtigt at understrege, at de penge der samles ind til disse arrangementer IKKE tilgår Brystkræftforeningen, men Kræftens Bekæmpelse. Det er også en meget vigtig sag at støtte op om forskning og behandling af brystkræft, så det giver for mig mening at bakke op om disse arrangementer. Ligesom jeg synes at synligheden af vores forening er vigtig.
Facebook og hjemmeside
Til slut vil jeg da lige slå et slag for vores side på Facebook : https://www.facebook.com/Brystkraeft.Djursland - gå ind og følg med 😉
Vi har også nu fået vores egen hjemmeside op at stå: https://brystkraeftforeningen.dk/lokalkredse/kreds-djursland?fbclid=IwY2xjawFxxfZleHRuA2FlbQIxMQABHcR-HToqP156LADC3XXq2D8Xt1hmnHzZYQH2bjIvpDx-Y85CYvaxQu1H9g_aem_atKpN2-ktH2mg_VYNEbq-Q
Endelig er der på Brystkræftforeningens hovedside en webshop, hvor det er muligt at købe diverse merchandise fra foreningen. Her støtter vi direkte til foreningen: https://brystkraeftforeningen.hjertegaver.dk/
Jeg glæder mig til mange flere gode timer i dette vigtige fællesskab - og spred endelig budskabet, så endnu flere bliver bekendt med vores forening - ca 5000 kvinder og 45 mænd rammes hvert år af brystkræft, så vi kan være mange flere 🙂
Nyd efteråret - det har også sin charme 🙂
De kærligste hilsner fra
Katrine Sørensen
Tlf. 23417944