
Kredsarrangement Fyn
Kredsarrangement Fyn
25. apr 2023 17:00 - 19:30
Kræftrådgivningen OUH
Kløvervænget 18b
Kræftens Bekæmpelses hus ved OUH
5000 - Odense C
Fyn
DBO Fyn
Netværkscafe for kvinder midt i livet
Er du kommet igennem et brystkræftforløb og trænger du til et sted hvor du kan mødes med andre kvinder der står lidt det samme sted som dig?
Har du lyst til at blive mødt i det, der fylder i et hverdagsliv efter kræft - det kan være efterbehandling, fysiske og psykiske senfølger, overgangsalder, arbejdslivet efter kræft, bekymringer om tilbagefald, sexliv, børn, venskaber og familie - eller dét ikke at ligne sig selv mere (indre/ydre).
Så kom til netværkscafe med opstart tirsdag 25. april. Kl. 17-19.30 - der er ingen tilmelding.
Vi forestiller os, at vi fremadrettet mødes sidste tirsdag i måneden.
Forventninger til dig?
Åbenhed, nysgerrighed, ønske om at bidrage med dine vinkler, udfordringer, oplevelser og møde andres fortællinger med respekt og rummelighed.
Vi håber at møde dig!
Vi er:
- Lone – årgang 1972, diagnosticeret med brystkræft 2018, vel overstået behandlingsforløb med
kemo, operation og stråler maj 2019. Fuldtidsansat organisationskonsulent, mor til søn på 22, fast
kæreste. Bosat i Odense.
- Mette - fra 1975, diagnose november 2019, operation og kemo. Kræftfri i maj 2020.
Efterbehandling med tamoxifen. Mor til to. Ansat i videncenter i Odense. Bor i Nyborg.