
Brystkræftforeningens interessegrupper/fællesskaber
Brystkræft er ikke bare brystkræft - dels er der forskellige former for brystkræft, som ikke er ens, ikke bliver behandlet end og som kan have forskellige forløb.
Nogle former for brystkræft skyldes arvelighed, dvs. at forældre kan give arvemateriale / gener videre til deres børn, som giver en forhøjet risiko got at udvikle brystkræft.
Brystkræft bliver også delt op i henholdsvis 'primær' brystkræft og i brystkræft med tilbagefald, hvor kræften har bredt sig i kroppen. Brystkræft med tilbagefald bliver også kaldt metastaserende brystkræft eller metastatisk brystkræft. De kræftknuder, der opstår i kroppen, når kræften spreder sig kaldes metastaser.
Brystkræft bliver i høj grad opfattet som en kvindesygdom, fordi der hvert år er ca. 5000 kvinder, der får diagnosen. Men hvad de færreste er klar over, så kan mænd også få brystkræft. Hvert år får ca 45 danske mænd brystkræft.
Fælles for de grupper, der er nævnt oven for, er, at de personer, der har arvet en risiko for at udvikle brystkræft, og de personer, der fået tilbagefald af sygdommen samt de relativt få mænd, som får brystkræft er, at det er svært at finde ligestillede som man kan dele erfaringer med.
Brystkræftforeningen har af hensyn til de personer, som oplever at være alene med deres tilstand og oplevelser, i første omgang oprettet interessegrupper for de tre nævnte tilstande og identificeret personer, som gerne vil tage initiativ til at samle andre i samme situation.
På denne side, kan du læse mere om de enkelte grupper, og hvordan man kommer i kontakt med dem.