Nyhed
Brystkræftforeningen producerer podcasts
Brystkræftforeningen søger nye veje til at kommunikere med danskere, der er på vej ind i eller er i et brystkræftforløb. Det sidste nye er, at formand Anja Skjoldborg Hansen og sekretariatsleder Randi Krogsgaard har indledt en produktion af podcastepisoder.
Disse episoder vil tage lytteren igennem forløbet fra diagnose til behandling og forløbet efter behandling. Anja og Randi er værter på episoderne, hvor de tager udgangspunkt i egne historier og sammen med eksperter taler om oplevelserne og tvivlsspørgsmål samt får konkrete beskrivelser af, hvad der foregår og hvordan.
De to første episoder er optaget og de næste er på tegnebrættet. Når serien er klar, vil man kunne finde den på de sædvanlige platforme for podcasts samt på Brystkræftforeningen.dk.
Hold derfor øje med nyhederne på hjemmesiden og i nyhedsbrevet, hvor vi vil lancere podcastafsnittende efterhånden, som de bliver publiceret.
Podcastserien bliver produceret i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter.
Nyhed
Nyhed