
Nyhed
Brystkræftforeningen for hyppigt henvendelser fra forskere på landets sygehuse, som efterspørger input vedrørende kliniske forsøg, hvor man vil afprøve en ny behandling af brystkræftramte.
Foreningen sætter stor pris på at blive spurgt og få indflydelse både på fx forsøgsdesign og udformning af kommunikationsmateriale.
På baggrund af den stigende efterspørgsel, har Brystkræftforeningen nu etableret et panel af medlemmer som stiller sig til rådighed for forskerne. Der er stor interesse blandt medlemmerne for at være med i den slags projekter.
Vi hører gerne fra flere, der vil stille sig til rådighed, og vi opfordrer forskerne til at henvende sig, hvis de ønsker input fra os.