Nyhed
EN CAMP FOR BØRN MELLEM 12 OG 17 ÅR DER HAR MISTET SIN MOR ELLER FAR TIL KRÆFT
Har man mistet sin mor eller far, kan man godt føle sig anderledes eller alene - også selvom man måske har venner og familie omkring sig. LIVSKRAFT har erfaring med, at det ofte hjælper at være sammen med andre i samme situation. Derfor arrangerer de Camp Unite for unge mellem 12-17 år, der har mistet sin mor eller far til kræft for mindst 6 måneder siden.
Målet med campen er at skabe et unikt socialt fælleskab med jævnaldrende i samme situation. Deltagerne kommer igennem en bred palette af kreative og fysiske udfordringer: Klatring, musik, krea og lignende aktiviteter, der alle varetages af trænede frivillige. Derudover forskellige refleksive aktiviteter, som sætter tabet af den unges forælder i et nyt perspektiv samt hyggelige aftenarrangementer.
Læs mere om Camp Unite
Ønsker familiens datter eller søn at deltage, kan familien tilkendegive barnets interessenederst på denne side
Når linket er udfyldt tager LIVSKRAFT kontakt til den kontaktperson, familien har angivet .
Hvis den unge er nysgerrig på at deltage i campen, men endnu ikke sikker på sin beslutning, er familien velkommen til at kotakte Rasmus på rasmus@livskraftcenter.dk eller 93 95 88 68.
Tilmeldingen foregår efter først-til-mølle-princippet.
En række forskellige samarbejdspartnere deltager i Camp Unite, som fx en samtalefacilitator fra Kræftens Bekæmpelses OmSorg-afdeling, uddannede musikterapeuter og musikterapi-studerende fra Aalborg Universitet. Samarbejdspartnerne har flere års erfaring i at arbejde med børn og unge berørt af alvorlige sygdomme og har således de rette forudsætninger for at støtte op og give de unge værktøjer som også kan bruges videre i livet.
Nyhed
Nyhed