BrystkræftforeningenForsideBrystkræftforeningenPressekontakt og nyhedsarkivBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenWebshopBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt osBrystkræftforeningenKontaktBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem
Debatten om prioritering af lægemidler er nået til Christiansborg

Debatten om prioritering af lægemidler er nået til Christiansborg

26. okt 2023

Interview med Louise Brown, Liberal Alliance i artikel i Berlingske d. 26.10.23

I artiklen i Berlingskes 1 sektion side 14-15 udtaler Louise Brown bl.a., at "det er blevet for svært at få godkendt ny medicin i Danmark, fordi Medicinrådet har en meget restriktiv praksis, hvor rådet stiller strengere krav til data, end man gør i mange andre lande."

"Vi har med stor interesse læst interview med Liberal Alliances sundhedsordfører, Louise Brown, der udtaler sig om prioritering af lægemidler i Danmark," siger Brystkræftforeningens formand Anja Skjoldborg Hansen, der i et debatindlæg d. 18. oktober 2023 i Altinget sundhed med titlen "Brystkræftforeningen i opråb til politikerne: Når det kommer til brystkræft, er Danmark ved at være et behandlingsmæssigt U-land" stillede et klart spørgsmål til politikerne:

Danmark er et af de OECD-lande, der bruger mindst på lægemidler målt i forhold til BNP. Og udgifter til lægemidler udgjorde frem til 2022 en faldende andel af sundhedsudgifterne.

Set i det lys vil det være rart, hvis danske sundhedspolitikere kunne forholde sig til følgende spørgsmål:

  • Er det i orden, at danske patienter ikke får adgang til de nyeste behandlinger mod brystkræft og som vores nabolande tilbyder?
  • Har I besluttet, at vi skal være blandt de lande, der bruger mindst på lægemidler?
  • Er I klar over, at udgifterne til lægemidler som andel af sundhedsudgifterne er faldende og ikke stigende?
  • Er det rimeligt, at en alenemor fra Østerbro skal gældsætte sig for at få den behandling mod brystkræft, der virker?
  • Er løsningen ikke, at man fra politisk side – for eksempel i forbindelse med Kræftplan V – beslutter at afsætte flere midler til lægemidler i Danmark?

 

close
Søg på dette site