En falliterklæring

... hvis kvaliteten af udredning for brystkræft forringes

Det er dyster information Berlingske Tidende følger op med d. 29 marts, efter for alvor at have taget hul på, hvordan situationen er på brystkræftområdet d. 28. marts. Her fortalte næstformand i DBO Camilla Sander sin sygdomshistorie.

Antallet af brystkræftramte stiger kraftigt, og der mangler bl.a. medarbejdere til at vurdere screeningsbilleder. Derfor er der lange ventetider på at blive undersøgt og behandlet for brystkræft.

Et stigende antal (41 % på seks år) kvinder bliver undersøgt, fordi der er mistanke om brystkræft. Aktuelt er antallet af brystkræftramte, der lever med sygdommen omkring 75.000.

Med henvisning til Sundhedsstyrelsens rapport "Kapacitetsudfordringer på brystkræftområdet" skriver Berlingske, at problemerne tilsyneladende er så store, at man ikke kan give et bud på, hvornår de er løst. Dvs. at der vil gå lang tid, før der er kapacitet nok på brystkræftområdet til at sikre kvinder, der har mistanke om, at de har brystkræft en hurtig og optimal udredning og behandling.

Sundhedsstyrelsens anbefaling til en løsning er iflg. Berlingske, at regionerne etablerer et tættere samarbejde, at der uddannes flere radiologer og mammografiassistenter, samt at regionerne begynder at bruge kunstig intelligens til at analysere screeningsbilleder, da det kan frigøre lægeressourcer. Derudover arbejder man også med muligheden for at kun én læge ser på billederne i stedet for, som det kræves i dag, at to læger skal vurdere screeningsbilleder. Sundhedsstyrelsen lægger desuden op til at stramme kriterierne for henvisning til klinisk mammografi, hvilket vil forringe muligheden for at opdage alle tilfælde af brystkræft.

Anja Skjoldborg Hansen (foto), formand for Dansk Brystkræft Organisation udtaler til Berlingske, at Sundhedsstyrelsens anbefalinger er dybt bekymrende, og at det er en falliterklæring, hvis adgangen til at blive undersøgt for brystkræft bremses: "Når man først er gået til sin egen læge med en mistanke om, at man har brystkræft – og lægen ikke kan afkræfte det – er der tale om en kæmpestor belastning. Det bør man have krav på, at der bliver fulgt op på,« siger Anja Skjoldborg Hansen.