BrystkræftforeningenForsideBrystkræftforeningenPressekontakt og nyhedsarkivBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenWebshopBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt osBrystkræftforeningenKontaktBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem
Fagligt oplæg til Kræftplan V er afleveret til Sundhedsministeren

Fagligt oplæg til Kræftplan V er afleveret til Sundhedsministeren

15. jan 2025

Flere af Brystkræftforeningens mærkesager er afspejlet i oplægget

Brystkræftforeningen positivt overrasket over, hvor mange af vores mærkesager, der er afspejlet i det faglige oplæg til Kræftplan V.

Vi ser frem til, at alle de gode forslag implementeres og kommer til at virke til gavn for nuværende og kommende brystkræftpatienter.

Vi er især glade for, at screeningen for brystkræft individualiseres og gøres afhængig af den enkeltes risikoprofil (anbefaling 4).

Det er vejen frem til en mere effektiv og skånsom behandling af brystkræft. Samtidig er vi naturligvis meget glade for en bedre og mere ensartet adgang til rehabilitering og palliation (anbefaling 6 og 8) samt det øgede fokus på at behandle, men også forebygge senfølger (anbefaling 7).

Vi er især glade for, at der nu endelig er fokus på inddragelse af patienterne i planlægning af deres behandling. Det er utroligt vigtigt, at man bliver mødt som et helt menneske med, og ikke karakteriseret ved, en sygdom.

Vi bidrager gerne som patientforening til at få både risikobaseret screening og reel patientinvolvering implementeret i praksis.

Til gengæld kan vi konstatere, at adgang til den bedste og nyeste medicinske behandling ikke er en del af oplægget til kræftplan V.

Her vil Brystkræftforeningen fortsat arbejde aktivt for, at diskussioner om prioritering ikke står i vejen for at danske brystkræftpatienter kan modtage den bedst mulige behandling ud fra en faglig vurdering.

Vi er også lidt forundrede over, at illustrationerne i oplægget udelukkende viser ældre mennesker - kræft er en sygdom, som rammer både unge og gamle - og brystkræft udgør fx. 1/3 af alle kræfttilfælde for kvinder i alderen 30-64 år - se link til Kræft i Danmark 2024/Kræftens Bekæmpelse.

 

close
Søg på dette site