Hvordan vil den nye Europæiske Health Technology Assessment (HTA) påvirke adgang til nye lægemidler i Danmark

Patientakademiet holdt konference vedrørende dette spørgsmål d. 23. april 2024

Formålet med konferencen i Patientakademiets regi var at stille skarpt på den nye fælleseuropæiske såkaldte HTA-forordning, som fra 2025 skal sikre lige adgang til effektive lægemidler til overkommelige priser for alle europæiske patienter.

Formand for Brystkræftforeningen Anja Skjoldborg Hansen var sammen med Marianne Lynghøj, kandidat til Europa-Parlamentet (V), Helle Jensen, kandidat til Europa-Parlamentet (LA), Heidi Møller Johnsen, sundhedsvidenskabelig chefkonsulent og Medicinrådsrepræsentant, EU HTA Koordinationsgruppe, Finn Børlum Kristensen, professor, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU, og uafhængig rådgiver, Science & Policy og Louise Broe, chefkonsulent, Lægemiddelindustriforeningen, inviteret til at deltage i en paneldebat i forbindelse med konferencen.

Kræftlægemidler skal vurderes fra 2025
HTA-forordningen betyder, at EU-landene fra 2025 skal foretage fælles kliniske vurderinger af nye lægemidlers og nye avancerede terapiers (ATMP) effektivitet. Et initiativ, som til at starte med omfatter nye kræftlægemidler og ATMP’er, hvor værdien af disse skal vurderes på europæiske niveau fra januar 2025. Fra 2028 vil sjældne sygdomme blive omfattet af ordningen og fra 2030 vil alle godkendte lægemidler blive omfattet af ordningen.

På spørgsmålet til panelet om, hvordan vil denne ordning vil påvirke os i Danmark, gav Anja gav udtryk for, at hun håber, at lægemiddelindustrien bliver tænkt ind i det fælleseuropæiske samarbejde. Derudover håber hun, at der om fem år vil være mere gennemsigtighed i forhold til godkendelse af nye lægemidler samt, at det vil gå hurtigere end det gør i dag. Derudover gav hun udtryk for skepsis i forhold til, hvor meget det potentielt vil ændre på de forhold, vi ser i dag, så længe fortællingen er, at sygehuslægemidler er for dyre samtidig med, at der er relativt begrænset økonomi i regionerne i Danmark. ”Så længe vi ikke kan optimere processen i regionalt regi, tror jeg ikke på, at vi inden for mit område (brystkræft) får lettere adgang til nye lægemidler, end vi har i dag,” sagde Anja.

Fakta om Health Technology Assessment (HTA)

HTA er en fremgangsmåde til at vurdere fx merværdi, effektivitet, omkostninger og en bredere påvirkning af sundhedsmæssige tiltag, bl.a. behandling med lægemidler, brug af medicinsk udstyr og procedurer i sundhedsvæsenet. Kilde https://www.lif.dk/bekymringer-i-forhold-til-eu-hta-forordningen/

Fakta om advanced therapy medical products (ATMP)

ATMP omfatter genterapi, celleterapi og vævsbaseret terapi. Det er mere end lægemidler og har et stort livsændrende potentiale i behandlingen af sygdomme. Disse behandlinger adskiller sig fra traditionelle lægemidler både i fremstillingsmetoden, den måde de bliver administreret på i forbindelse med en behandling og den type fordele behandlingen har. ATMP’er er særligt målrettede mod den underliggende sygdomsårsag, fx et gen eller et protein frem for de symptomer sygdommen giver. Celle- og genterapier har et stort potentiale mht. modificering eller helbredelse af sygdom. De er hyppigt målrettet sjældne og alvorlige sygdomme, hvortil der ikke findes behandling.

I dag anvender man 4 ATMP’er i behandlingen på Danske sygehuse. EMA (det europæiske lægemiddelagentur) forventer 10-20 ansøgninger eller godkendelser af sådanne lægemidler pr. år inden for de næste fem år.

Kilde https://www.lif.dk/seks-forslag-der-styrker-brugen-af-nye-terapier/

Se konferencen på Patientakademiet.dk