BrystkræftforeningenForsideBrystkræftforeningenPressekontakt og nyhedsarkivBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenWebshopBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt osBrystkræftforeningenKontaktBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem
Kreds Fyn inviterede til foredrag om 'brystkræftrejsen'

Kreds Fyn inviterede til foredrag om 'brystkræftrejsen'

10. maj 2022

Marianne Vognsen (foto) - den ene af årets to æresprismodtagere fortalte om 'rejsen'

Kreds Fyn havde inviteret modtager af DBO’s ærespril 2022, Læge, PhD Marianne Vognsen fra onkologisk afdeling R Odense Universitetshospital til at holde foredrag d. 3. maj. Marianne tog tilhørerne med på den rejse, man starter på, når man opdager/får konstateret en kræftknude og til der i nogle tilfælde ikke er mere behandling at tilbyde. Det er en rejse med flere stoppesteder, hvor der skal træffes vigtige valg på baggrund af knudens type, størrelse og hormonfølsomhed med henblik på hvilken behandling og medicin, der netop skal tilbydes den enkelte kvinde.

Der findes i dag flere forskellige typer medicin og der kommer stadig nye til. De nye lægemidler bidrager til, at flere og flere overlever brystkræftsygdommen. Men behandlingerne har også sin pris, idet alle former for medicinsk behandling har bivirkninger, som rammer forskelligt fra person til person, og som kan medføre nedsat livskvalitet og i værste fald være invaliderende.

Derfor er det vigtigt, at al behandling sker efter grundig information og at start af den ene eller anden behandlinge er en fælles beslutning mellem læge og patient.

Der var lejlighed til at stille spørgsmål og i den sammenhæng blev et vigtigt emne bragt op - og det er den usikkerhedsfølelse og ensomhed, som møder de brystkræftramte når behandlingen slutter.

Hvor går man hen, når man ikke længere møder op på hospitalet for at få behandling? Svaret var at det vigtigste i den situation er, at lægen efter endt hospitalsbehandling forbereder den enkelte på tiden efter behandling og de muligheder, der kan være for hjælp, når usikkerhed og ensomhed rammer.

En af tilhørerne bidrog her med en god oplysning. Hendes praktiserende læge havde under hele hendes behandlingsforløb kontaktet hende hver måned for at høre, hvordan det gik.

Egen læge var dermed det faste støttepunkt i hele forløbet og også efter endt hospitalsbehandling. En fantastisk læge, som der gerne skulle være flere af.

 

close
Søg på dette site