BrystkræftforeningenForsideBrystkræftforeningenPressekontakt og nyhedsarkivBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenWebshopBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt osBrystkræftforeningenKontaktBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem
Nyt medie om brystkræft i norden - Nordic Breastcancer

Nyt medie om brystkræft i norden - Nordic Breastcancer

09. maj 2023

Nordisk samarbejde fører til online nyhedsbrev for nordiske kvinder med brystkræft

Brystkræftforeningerne i de fem nordiske lande - Danmark, Finland,Færøerne, Island, Norge og Sverige mødes regelmæssigt og udveksler erfaringer om foreningsarbejde i de respektive lande. Derudover mødes kvinder fra hele norden hvert andet år til Nordisk Brystkræftkonference. I 2022 blev den afholdt i Helsinki og i 2024 lægger København hus til det nordiske møde.

En konference hvert andet år er imidlertid ikke nok, hvis de enkelte lande skal have mulighed for at lære af andrer erfaringer. Regelmæssige møder og nu også et månedligt nyhedsbrev Nordic Breast Cancer er nødvendige midler til at binde foreningerne endnu mere sammen. Ambitionener at understøtte samarbejdet, så patienter og foreninger bliver stærkere og mere rustet til at kæmpe for bedre rettigheder og muligheder for bedst mulig livskvalitet og i sidste ende overlevelse. Nyhedsbrevet sætter fokus på ligheder og forskelle og ikke mindst inspirerer det til det store nødvendige arbejde, der skal gøres for at kvinder med brystkræft kan få gavn af nye behandlingsmuligheder, kan fortsætte på arbejdsmarkedet trods sygdom, kan få hjælp til at håndtere senfølger og meget mere.

Behandling af kræftpatienter er både Big Business, sundhedspolitik og - økonomi på højt plan. Patienternes liv er lagt i hænderne på beslutningstagere, der ikke altid ved, hvordan det er at være patient.
Nordic Breastcancer skal være mediet, der giver patienterne en stærkere stemme i denne nogle gange svært gennemskuelige sammenhæng. Det første nummer er dansk men løbende vil både norske, svenske og finske patientforeninger få deres eget medie, på deres eget sprog.

Nordic Breast Cancer produceres af Brystkræftforeningen sammen med Medicinske Tidsskrifter.

Læs og tilmeld dig nyhedsbrevet her

close
Søg på dette site