BrystkræftforeningenForsideBrystkræftforeningenPressekontakt og nyhedsarkivBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenWebshopBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt osBrystkræftforeningenKontaktBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem
Regeringen handler på akut problem inden for kræftbehandling

Regeringen handler på akut problem inden for kræftbehandling

23. maj 2023

Behandling med lægemidler ikke nævnt

Regeringen præsenterede i dag d. 23 maj på et pressemøde på Rigshospitalet en ny sundhedspakke med fokus på kræftbehandling i Danmark. Som optakt til dette har Brystkræftforeningens formand Anja Skjoldborg Hansen haft mulighed for på både DR og TV2 at give Brystkræftforeningens bud på, hvad der går galt i sundhedssystemet, når man får brystkræft.

På pressemødet blev nye kræftbehandlinger og medicin mod kræft ikke nævnt. Det er der ellers rigtig god grund til, for Danmark halter gevaldigt efter, når det drejer sig om at indføre nye behandlinger, herunder immunterapi og kræftmedicin. Brystkræftforeningens holdning er at vi i Danmark er for dårlige og for langsomme, når det gælder ibrugtagning af ny medicin. Det går hurtigt med forskningen inden for kræft i disse år. Det betyder, at der kommer nye typer kræftmedicin på markedet, som kræftpatienter i andre lande får gavn af, men som desværre ikke kommer danske patienter til gavn. Det drejer sig om medicin på hele kræftområdet.

Mette Frederiksen, Lars Løkke og Sopie Løhde præsenterede ellers flere konkrete initiativer i forhold til opsporing og behandling af kræftsygdomme, fordi vi i Danmark har et akut problem på kræftområdet, som gør det nødvendigt at handle nu for at få en ordentlig og værdig kræftbehandling. Som kræftpatient skal man ikke længere opleve det svigt i sundhedssystemet, der opstår, når tiderne i kræftpakkerne ikke overholdes, eller når man fx forholdes information om, at man kan blive behandlet i en anden region eller evt. i udlandet, hvis det hospital man hører til ikke har kapacitet.Samarbejdet mellem regionerne skal styrkes og ventetider overholdes.

Sundhedspakken indeholder også en ny kræftplan, kræftplan V. De 400 millioner til kæftområdet skal udmøntes allerede fra i år og i 2024, herefter allokeres flere midler i forbindelse med den nye kræftplan V.

Tiltag, der skal sikre mod systemsvigt:

  • En ny specialenhed, der på tværs af landet skal overvåge kapaciteten på kræftområdet.
  • En ny patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme, som bliver udarbejdet i dialog med Kræftens Bekæmpelse.
  • Et treårigt pilotstudie, der skal afdække muligheden for et nationalt screeningsprogram for lungekræft.
  • Øget tilskud til tandbehandling for kræftpatienter.
  • En forenkling af reglerne på kræftområdet, så det bliver lettere at være patient.

Alt i alt bliver der afsat 5 mia. ekstra til sundhedsvæsenet, hvor målet er at mindske social og geografisk ulighed, sikre et varigt løft inden for psykiatri, have fokus på kroniske sygdomme, socialt udsatte og mennesker, der er overvægtige. Patienten skal være i centrum. Alt dette kan ske fordi dansk økonomi har det godt og bedre end man havde regnet med. Regeringen prioriterer at løfte sundhedssystemet bredt, bl.a. fordi det kommunale sundhedstilbud ikke fungerer lige godt i alle regioner. Det er bl.a. baggrund for, at man nyligt nedsatte sundhedsstrukturkommission.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

close
Søg på dette site