BrystkræftforeningenForsideBrystkræftforeningenPressekontakt og nyhedsarkivBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenWebshopBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt osBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem
Senfølgerforeningen arrangerer National Senfølgedag d. 7. juni 2026

Senfølgerforeningen arrangerer National Senfølgedag d. 7. juni 2026

29. apr 2026

Brystkræftforeningen støtter op

Kræftbehandling er i dag på et niveau, hvor den enkelte lever mange år efter at behandlingen er afsluttet. Udover det lykkelige i, at man generelt lever længere end tidligere efter en kræftdiagnose, betyder den forlængede levetid, at mange oplever at få senfølger, efter at kræftbehandlngen er afsluttet, hvoraf nogle kan opstå mange år efter. For mange kan senfølgerne, fysiske, psykiske og psykosociale, blive kroniske og påvirke den enkeltes liv i større eller mindre grad.

Det er derfor vigtigt, at der er fokus på, at overstået kræftbehandling ikke altid betyder, at man kan leve som før, snarere er livet ofte ændret mærkbart.

Dette kan være svært at forstå for både behandlere i Sundhedssystemet og for den enkelte, der er ramt.

Brystkræftforeningen repræsenterer en stor gruppe personer, som oplever en del senfølger efter behandling for brystkræft og sætter derfor stor pris på, at der er en forening, Senfølgerforeningen, som tager sig specifikt af denne problemstilling

Senfølgerforeningen arbejder for, at ingen skal stå alene med senfølger efter behandling for kræft. Brystkræftforeningen støtter derfor Senfølgerforeningens vigtige og nye initiativ i form af en National Senfølgedag, hvor formålet er at sætte fokus på livet med og efter kræft – og skabe en fælles, synlig markering på tværs af kræftramte, pårørende, fagpersoner og organisationer. Tanken er, at det skal være en landsdækkende, årlig markering af fællesskab, bevægelse og liv på trods af senfølger.

Den Nationale Senfølgedag introduceres d. 7. juni 2026 med to fysiske arrangementer i København og Næstved.

Den Nationale Senfølgedag gennemføres i samarbejde med Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger og lokalafdelinger. Derudover er kræft-sygdomsspecifikke foreninger som Brystkrætforeningen og andre beslægtede organisationer inviteret som samarbejdspartnere.

Få flere informationer på Senfølgeeforeningens hjemmeside

 

 

 

close
Søg på dette site