
Nyhed
Det er med stor sorg vi i styregruppen i lokalkredsen i Trekantområdet har fået meddelelsen om Susannes alt for tidlige død. Susanne fik fred efter lang tids kamp den 24. april.
Susanne var en del af arbejdet i Brystkræftforeningen i Trekantområdet. Hun var med til at oprette lokalkredsen i 2017. Hun var en skattet og et meget arbejdsomt medlem af styregruppen frem til for ca. et år siden, hvor hun for alvor igen måtte tage kampen op mod sygdommen. Det betød meget for Susanne, at brystkræftramte skulle have et sted lokalt, hvor man kunne mødes. Et sted hvor man fik oplysning om sygdommen og dens følger og samtidig et sted, hvor man kunne mødes med andre, der kendte til at få diagnosen og hvad der følger undervejs i behandling og i livet efter.
I styregruppen nød vi alle godt af Susannes optimistiske livssyn, humor og hendes meget engagerede indsats i arbejdet. Susanne mødte alle med sit gode humør, skønne smil og fantastiske latter. Alle medlemmer i kredsen, i hele landet og medlemmer i de nordiske brystkræftforeninger lærte hurtigt Susanne at kende. Det berørte alle meget, da det blev kendt, at Susannes sygdom igen havde taget sit grimme greb i hende.
Vi vil aldrig glemme Susanne for hendes ukuelighed og kamp for brystkræftsagen, hun kæmpede intenst og det seneste år brugte hun sine kræfter på sin egen kamp i håbet om at få tid med sin egen familie, som betød så uendelig meget for hende.
Vi tænker på jer, Emilie, Andres og Thomas, der har lidt så smerteligt et tab.
Ære være Susannes minde
Susanne var en del af arbejdet i Brystkræftforeningen i Trekantområdet. Hun var med til at oprette lokalkredsen i 2017. Hun var en skattet og et meget arbejdsomt medlem af styregruppen frem til for ca. et år siden, hvor hun for alvor igen måtte tage kampen op mod sygdommen. Det betød meget for Susanne, at brystkræftramte skulle have et sted lokalt, hvor man kunne mødes. Et sted hvor man fik oplysning om sygdommen og dens følger og samtidig et sted, hvor man kunne mødes med andre, der kendte til at få diagnosen og hvad der følger undervejs i behandling og i livet efter.
I styregruppen nød vi alle godt af Susannes optimistiske livssyn, humor og hendes meget engagerede indsats i arbejdet. Susanne mødte alle med sit gode humør, skønne smil og fantastiske latter. Alle medlemmer i kredsen, i hele landet og medlemmer i de nordiske brystkræftforeninger lærte hurtigt Susanne at kende. Det berørte alle meget, da det blev kendt, at Susannes sygdom igen havde taget sit grimme greb i hende.
Vi vil aldrig glemme Susanne for hendes ukuelighed og kamp for brystkræftsagen, hun kæmpede intenst og det seneste år brugte hun sine kræfter på sin egen kamp i håbet om at få tid med sin egen familie, som betød så uendelig meget for hende.
Vi tænker på jer, Emilie, Andreas og Thomas, der har lidt så smerteligt et tab.
Ære være Susannes minde