Nyhed
Det er svært at forstå, at andre lande kan få det til at fungere med nye lægemidler
Brystkræftforeningen startede i 2023 med at sætte fokus på det faktum, at danske kvinder med livstruende brystkræft ikke kan få virksom behandling i Danmark. Det drejer sig om lægemidler, som bliver brugt som standardbehandling i landene omkring os.
Siden da har flere og flere blandet sig i debatten, flere af de kræftramte kvinder går i medierne og de, der kan, samler penge ind til behandling i udlandet.
Brystkræftforeningen ønsker en overordnet løsning, der er gangbar. Derfor har vi været adskillige gange på Christiansborg for at mødes med sundhedsordførere. Vi håber meget på, at vi i fælleskab kan finde en løsning på problemet med godkendelse af nye effektive lægemidler i Danmark.
En af de meget aktive kræftramte kvinder, med et lille barn, er Zenia Funch som er uhelbredeligt syg af brystkræft, der har spredt sig. Zenia har indsamlet over en million kroner til behandling i udlandet. En behandling, der kan holde kræften i ro, men som er afvist som standardbehandling.
Zenia har fortalt om sin situation i flere medier. Hun mener, at økonomi vejer for tungt når ny effektive lægemidler skal anbefales som standardbehandling i Danmark. "Det kan man ikke være etisk bekendt i et land som Danmark. Man bliver ved med at dø af det her, hvis man ikke kan få den rigtige medicin,” siger Zenia Funch på sin Facebookside, i Genstart på DR og i TV2 Go'Aften Live. Og Zenia har svært ved at forstå er, at andre lande godt kan få det til at hænge sammen med ny virksom medicin, og hun håber at hendes kamp kan komme andre til gode.
Brystkræftforeningen lancererede kampagnen #Givostid på Folkemødet i 2023
Nyhed
Nyhed