BrystkræftforeningenForsideBrystkræftforeningenPressekontakt og nyhedsarkivBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenWebshopBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt osBrystkræftforeningenKontaktBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem
Medicinrådet træffer to positive afgørelser

Medicinrådet træffer to positive afgørelser

09. sep 2025

Det drejer sig om lægemidler til henholdsvis hormonfølsom brystkræft og HER2 positiv brystkræft

Medicinrådet siger delvist ja til lægemiddel mod tidlig hormonfølsom brystkræft med høj risiko for tilbagefald. Anbefalingen er, at lægemidlet bliver givet i kombination med en såkaldt aromatasehæmmer (der hæmmer omdannelsen af andre hormoner til østrogen) som forebyggende behandling til kvinder med tidlig højrisiko hormonfølsom/ HER2 negativ brystkræft.

Tidlig højrisiko hormonfølsom/ HER2-negativ brystkræft er karakteriseret ved:
- at der er makrometastaser i to sentinel lymfeknuder
- at der er kræftceller i en lymfeknude og at knuden i brystet er større end 5 cm eller i grad 3
- at der ikke er kræftceller i en lymfeknude, og at knuden i brystet er større end 5 cm eller mellem 2 og 5 cm og i grad 3
- at der er mere end 4 lymfeknuder med kræftceller

Den godkendte behandling er en ekstra behandling efter operation, som kan mindske risikoen for tilbagefald. Hvis kræften vender tilbage, kan den som regel ikke helbredes.

Derudover har Medicinrådet besluttet, at et andet kræftlægemiddel, som er til kvinder med HER2 positiv brystkræft, fortsat kan bruges i kombination med to andre lægemidler, når kvinderne har været igennem 2 tidligere behandlinger.

Det skyldes, at danske resultater af behandlingen stemmer overens med de oprindelige forventninger til behandlingen samt internationale resultater med at holde sygdommen i skak. Derudover har det vist sig, at behandlingen også har effekt på hjernemetastaser.

 

close
Søg på dette site