BrystkræftforeningenForsideBrystkræftforeningenPressekontakt og nyhedsarkivBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenWebshopBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt osBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem
Mærkesager, fundraising og hjernetræning på programmet
Daniel Skov Larsen, Exerbrain

Mærkesager, fundraising og hjernetræning på programmet

25. nov 2025

Novemberseminar for lokalkredsenes styregrupper i Vejle

Hvert år i november afholder Brystkræftforeningen et seminar for lokalkredsenes styregrupper. Her mødes alle kredsstyregrupperne med Bestyrelsen, hvor væsentlige elementer af det at være frivillig i en lokalkreds bliver drøftet og diskuteret ud fra et program tilrettelagt af repræsentanter for lokalkredsene. Kredsseminaret i 2025 gav meget at tage med hjem og tænke over.

Hvordan håndteres mærkesager i en lokalkreds?

Brystkræftforeningen har identificeret flere mærkesager, som er af vigtighed for foreningens medlemmer og den store population af personer med brystkræft i Danmark. Katrine Sørensen fra Kreds Djursland gav et godt overblik over foreningens mærkesager og et indblik i, hvordan en lokalkreds kan arbejde med dem. Man kan skelne mellem politiske, lokale og specifikke mærkesager, sagde Katrine, der understregede at basis for at kunne arbejde med mærkesager er at hovedorganisationen og kredsen er synlige. En lokalkreds kan arbejde med at blive synlig i forhold til de lokale politikere ved fx at invitere sig selv til møde med en regionsrådspolitiker og tale om bl.a. de 17 nye sundhedsråd, der som led i Sundhedsreformen etableres i regionerne. De skal være drivende i styrkelsen af det nære sundhedsvæsen og skal bestå af politisk valgte repræsentanter fra regionsrådet og de kommuner, som ligger i sundhedsrådets geografiske område. Kreds Djursland har i den sammenhæng også talt om senfølgeklinikker og regionens planer for screeningsprogrammet. Derudover kan man blive synlig i forhold til de fagpersoner, deropererer i lokalområdet, og her har man på Djursland inviteret fagpersoner til at tale om støtte og inddragelse af personer med brystkræft i forhold til behandling.

Hvordan finansierer man aktiviteter i en lokalkreds?

Lokalkredsenes styregrupper opereret i 10 lokalområder i Danmarj og er de personer i foreningen, som er tættest på Brystkræftforeningens medlemmer. De varetager kontakt og har medlemsaktiviteter flere gange om året. For at kunne finansiere aktiviteterne får hver lokalkreds et årligt tilskud fra hovedorganisationen. Det er dog ikke altid, at tilskuddet står mål med økonomien i forbindelse med ønskede aktiviteter, så derfor er der stor interesse for at skaffe penge lokalt til at finansiere aktiviteterne. For at skabe basis for og viden om, hvordan og hvor man kan søge midler, holdt Randi Krogsgaard et oplæg om mulighederne for lokal fundraising. Dette inspirerede til en god dialog og eksempler på, hvad man kan gøre i den sammenhæng.

Hvad sker der med hjernen, når man er stresset eller har angst i forbindelse med sygdom?

Noget af det, der kan fylde hos personer, der får en kræftdiagnose, herunder en brystkræftdiagnose er tanken om, at sygdommen efter behandling, kan komme tilbage. Mange har behov for at kunne håndtere disse tanker og den mulige angst man oplever for at man bliver syg igen. Dagen sluttede med et vigtigt oplæg om, hvordan man kan træne sin hjerne ved Daniel Skov Larsen, der er Neurofysioterapeut og grundlægger af virksomheden ExerBrain. Daniel Skov Larsen har de sidste mange år arbejdet med genoptræning af hjernen, hvis man har fået skader, interaktiv hjernetræning, og undervisning indenfor hjernesundhed. Han hjælper også personer med stress, depression, angst, eller sindslidelser, som har brug for at træne hjernen skarpere.

Daniel Skov Larsens vigtigste budskab var, at hjernen har brug for træning og at det er lige så vigtigt som styrketræning. Derudover påpegede han, at det ikke kun er kemoterapi, der påvirker hjernen i forbindelse med kræft, det er også narkose, strålebehandling, samt angst og depression som eventuelt følger et sygdomeforløb. Han pegede på seks punkter, der er vigtige for hjernens funktion - det er socialisering, stimuli, kost, fysisk aktivitet, hvile og fordybelse, hvor man glemmer alt omkring sig som fx når man skal bygge et legotårn efter en vejledning.

Læs mere om Exerbrain her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

close
Søg på dette site