Nyhed
Tyve topmotiverede MBC-medlemmer mødtes til årets andet MBCseminar i Bøgeskoven
Under formålet ”At give jer mulighed for at blive (mere) vidende patienter og dermed ofte (mere) spørgende patienter og dermed mere ”irriterende” patienter” gennemgik Anders Bonde Jensen, professor, overlæge ph.d, Århus Universitetshospital i et to timers oplæg følgende emner
- Nogle tal om brystkræft
- Hvad er tilbagefald
- Hvordan spreder brystkræft sig og hvad betyder det?
- Behandling af selve sygdommen
- Symptom lindring – palliation
- Eksperimentel behandling
- Alternativ behandling
I sit oplæg betonede Anders Bonde Jensen at metastatisk brystkræft er uhelbredelig, men det er ikke det samme som at den ikke kan behandles.
Anders Bonde Jensens fremlæggelse gav desuden gode muligheder for dialog og spørgsmål.
Selvom solen skinnede smukt på den efterårsklædte bøgeskov og Skanderborg sø var det ikke svært for Marianne Vogsen, Læge/ph.d studerende, onkologisk afdeling OUH at fastholde deltagerne i sit oplæg om, hvordan de på OUH benytter PET/CT scanning ved mistanke om brystkræft med spredning. Oplægget var baseret på formidling og megen deltager inddragelse. Hvilket ligeledes gav anledning til mange spørgsmål og god dialog.
Opsamling på dagen og de afleverede evalueringer peger entydigt på behov for mere viden og netværksmuligheder for kvinder, der har brystkræft med spredning.
Tyve kvinder og tre fra MBC gruppen forlod Bøgeskoven efter en inspirerende dag og dejligt samvær.
Nyhed
Nyhed