BrystkræftforeningenForsideBrystkræftforeningenPressekontakt og nyhedsarkivBrystkræftforeningenKalenderBrystkræftforeningenWebshopBrystkræftforeningenMagasinet BrystkræftBrystkræftforeningenMedlemmerBrystkræftforeningenStøt osBrystkræftforeningenKontaktBrystkræftforeningenNyttige linksBrystkræftforeningenSøg
BrystkræftforeningenBrystkræftforeningen
StøtBliv medlem
Screening for brystkræft bør individualiseres
Foto fra Foobsandfipples.com

Screening for brystkræft bør individualiseres

20. dec 2023

Har man tæt brystvæv, har man øget risiko for at få brystkræft. Men kræftknuder i tæt brystvæv kan ikke ses på mammografi

The European Society on Breast Imaging har anbefalet supplerende MRI skanning hvert andet til hvert fjerde år hos kvinder, der har tæt brystvæv, konstateret ved mammografi. Da brug af MRI scanning ikke vil være muligt at gennemføre i mange screeningsprogrammer, og da European Commission Initiative on Breast Cancer foreslår IKKE at implementere screening ved brug af MRI peger en artikel publiceret af en gruppe af skandinaviske forskere, herunder danske professor Elsebeth Lynge på alternative screeningsstrategier for kvinder med tæt brystvæv.

Artiklernes forfattere har analyseret forekomsten af såkaldte intervalkræfttilfælde (kræft opdaget mellem 2 mammografiscreeninger) samt tid fra screening til diagnosen brystkræft i tæt brystvæv. De har undersøgt mammografidata fra 508.536 mammografier udført i Norge på 213.105 kvinder mellem 2007 og 2019. Kvinder, der blev screenet i 2019, blev fulgt i to år med henblik på at opdage såkaldte intervalkræfttilfælde.

Den endelige population, der blev undersøgt, udgjorde 504.466 negative mammografier, 3.125 brystkræfttilfælde opdaget ved mammografi og 945 intervalkræfttilfælde.

Konklusionen på undersøgelsen er, at hvis det ikke er muligt at gennemføre supplerende MR skanninger hos kvinder med ekstremt tæt brystvæv, så kan en årlig screening af kvinder med ekstremt tæt brystvæv reducere forekomsten af brystkræfttilfælde mellem screeninger og samtidig øge sensitiviteten af screeningsprogrammet. Undersøgelsen er publiceret i artiklen: "Mammographic density and interval cancers in mammographic screening: Moving towards more personalized screening," i The Breast/ Volume 69, June 2023

Se artiklen her

FAKTA OM TÆT BRYSTVÆV: Ved tæt brystvæv er der mange og tætsiddende kirtler i brystvævet. Tæt brystvæv fiver en fire gange øget risiko for at få brystkræft. Tæt brystvæv er almindeligt, især hos yngre kvinder. Samtidig er der ved tæt brystvæv mindre end 50% chance for at opdage en kræftknude ved mammografi. Derfor kan information om at man har tæt brystvæv være livsvigtigt. Se mere på https://www.foobsandfipples.com/are-you-dense og deltag i en undersøgelse om tæt brystvæv, hvis du har lyst.

 

 

close
Søg på dette site