Artikel
Håndbog om BRCA1 og BRCA2
18. feb 2021
Arvelig brystkræft
‘Er jeg arvelig disponeret for at få brystkræft?’
Den tanke er der nok mange brystkræftramte, der tænker. Den brystkræftramte tænker, om hendes datter er i risikogruppen, og om hun selv er i risiko for at få brystkræft igen eller kræft i æggestokke eller æggeledere. Man skal ikke male Fanden på væggen, men hvis man har behov for at få mere viden om sin egen og sine børns risiko for at udvikle brystkræft, findes der i visse tilfælde en mulighed for at få svar.
Brystkræft er arvelig i 5–10% af tilfældene. Det lyder ikke af meget, men når man tænker på, hvor mange der får konstateret brystkræft (knap 5.000 om året), bliver det til en del. Brystkræft kan nedarves fra både mors og fars familie. Der findes en gentest, som viser, om man er arvelig disponeret og har det såkaldte BRCA-gen, som øger risikoen for brystkræft og kræft i æggestokke og æggeledere.
Vi kan ikke gå ind fra gaden og få testen lavet. Der skal være begrundet mistanke om, at man er arvelig disponeret. Det synes jeg er fair nok. Dels er testen sikkert dyr, og dels skal man ikke oppiske en angst hos kvinder med brystkræft. Der er visse kriterier for at få testen lavet. Først skal du henvende sig til sin praktiserende læge. Du skal have flere tilfælde af bryst- eller underlivskræft i den nære familie, eller have et nært familiemedlem, der har haft kræft i begge bryster. Der er flere kriterier, og dem kan du google eller læse om i dbobladet nr. 42 eller hos Kræftens Bekæmpelse.
Grunden til, at jeg er interesseret, er, at jeg for 3 ½ år siden fik konstateret dobbeltsidig brystkræft. I dbobladet læste jeg om arvelig betinget brystkræft (BRCA genet). Den artikel fik mig op på dupperne. Jeg kunne læse, at fordi jeg havde haft dobbeltsidig brystkræft, var der en risiko for, at min datter var arvelig disponeret. Jeg tog en tung snak med min datter. Hun tænkte over det et stykke tid og meldte så tilbage, at vi ikke skulle gøre noget. Hun ville ikke gentestes, og det skal jeg acceptere. Det er i første omgang mig, der skal gentestes. Hvis jeg er BRCA-negativ, er der ingen grund til bekymring. Hvis jeg er BRCA-positiv, vil jeg gerne have min datter testet. Hun har to døtre. Man kan arve BRCA-genet fra begge sine forældre, og man kan give det videre til alle sine børn.
Det kan være svært at afgøre, om man skal have lavet gentest eller ej. Jeg har truffet beslutningen. Jeg vil have testen lavet på grund af min dobbeltsidige brystkræft. Jeg behøver ikke at fortælle det til min datter, medmindre jeg er BRCA-positiv. Der er i min optik fordele og ulemper ved denne gentest. Fordelene er, at jeg kan fortælle min datter, om vi har det arvelige gen i vores familie eller ej. Hvis jeg er BRCA-positiv, skal jeg også tænke på mig selv, da jeg i så fald har en højere risiko for at få brystkræft igen eller kræft i æggestokke eller æggeledere. Ulempen ved testen er, at min datter ikke har lyst til at kende svaret og måske ikke kan overskue tanken om eventuelt at skulle have fjernet brysterne forebyggende for at minimere risikoen for at udvikle brystkræft.
Jeg henvendte mig til min praktiserende læge i efteråret 2016 med henblik på at få lavet gentesten. Hun henviste mig til Klinisk Genetisk Afdeling, hvor jeg har en tid i marts 2017. Første konsultation er en samtale, hvor de gennemgår mit ‘cancer-stamtræ’. Herefter vurderer de, om jeg skal have lavet gentesten.
I en af mine kommende klummer vil jeg fortælle, om jeg får lavet en gentest og i så fald hvilket svar, jeg får på gentesten.
