Artikel
Håndbog om BRCA1 og BRCA2
18. feb 2021
Fordele og ulemper ved at blive udredt for arvelig brystkræft
30. juni 2014 Britt Nørbak
Hvis eksempelvis ens farmor og faster eller ens mor og moster har haft brystkræft eller æggestokkræft, kan man vælge at blive udredt for arvelig kræft. Omkring 10% af alle brystkræfttilfælde er arvelige, og 5-7% skyldes en mutation i et af de gener, der kaldes BRCA1 og BRCA2
Hvis man har en mutation i et af BRCA-generne, betyder det ikke, at man får brystkræft, men man har en langt højere risiko end baggrundsbefolkningen for at udvikle brystkræft og kræft i æggestokkene og æggelederne.
– Baggrundsbefolkningen har en livstidsrisiko på 11% for at få brystkræft. Det betyder, at når denne gruppe kvinder har levet et helt liv, vil 11% af dem have haft brystkræft. Hvis man har en BRCA1-mutation, vil man have en livstidsrisiko på 56-87%. Det er vigtigt at understrege, at det er en livstidsrisiko. Det betyder altså ikke, at hvis man som 25-årig får at vide, at man har en BRCA-mutation, at man så vil blive ramt af brystkræft i morgen eller inden for den nærmeste fremtid. Men man kan have en samlet risiko på op til 87% for at få brystkræft i løbet af sit liv, forklarer læge og ph.d.-studerende Henriette Roed Nielsen. Hun har flere års erfaring med, hvordan man rådgiver en familie, der gerne vil kende fordele og ulemper ved gentesten.
– Når personer kommer til genetisk rådgivning, har de meget ofte selv en mistanke om, at der er noget arveligt i familien. Ofte har de selv eller deres nære slægtninge haft kræftsygdom tæt inde på livet, og de er bekymrede for, om de selv eller deres børn vil blive syge. Derfor giver det ofte ro i sjælen af få undersøgt, om der er en forklaring på familiens kræfttilfælde, og om man selv har en øget sygdomsrisiko. Når man vælger at få viden om ens sygdomsrisiko, får man samtidig også handlemuligheder. Det giver ro at få afklaring på ens sygdomsrisiko, fordi man får mulighed for at passe på sig selv og ens nærmeste.
