Artikel
Den første kontrol
16. feb 2021
Om at miste håret
At tabe hår, vipper, bryn og negle
Jeg var forberedt på at tabe håret i forbindelse med kemoen, men alligevel ramte det hårdt, da det blev virkelighed. Godt 14 dage efter min første kemobehandling, kunne jeg trække løse hår ud. Min mand overtalte mig til at få håret fjernet med det samme fremfor at gå og samle det op fra tøjet og hovedpuden og få det dårligt af det. Jeg havde allerede fået en paryk en uge tidligere. Den lignede mit eget hår så meget, at jeg kunne snyde min mand.
Lis som skaldet.
Græd over at miste håret
Det var en meget tung gang ned til parykmageren, som skulle fjerne mit hår. Hun var meget konsekvent. Ikke noget med at snakke og udsætte det. Håret blev barberet af og parykken kom på. Sådan! Næst efter at jeg fik stillet diagnosen brystkræft, var dette min værste oplevelse. Jeg græd.
Jeg syntes, at min personlighed var taget fra mig. Ikke nok med at jeg manglede et bryst, og det andet så vanskabt ud – nu havde jeg heller ingen hår på hovedet. De første gange, jeg skulle tage parykken af, var forfærdelige.
Min mand forsikrede mig om, at det ikke betød noget, men det betød noget for mig. Jeg havde allerede på det tidspunkt fået en brystprotese. Vi kom til at joke lidt om det: ‘Når du skal i seng, lægger du brystet og håret. Nu mangler vi bare tænderne! Da fandt jeg ud af, at humor er godt. Det løsner op for den krampagtige tankegang.
Lis med tørklæde.
Det var ved at blive sommer. Parykken var ikke særlig varm (som nogen tror), men den kløede, så jeg købte nogle flotte tørklæder. Jeg brugte kun parykken, når jeg skulle i byen, ellers brugte jeg tørklæder. Når vi var alene, lærte jeg efterhånden at gå uden noget, selv om jeg ikke syntes, at det så godt ud.
Lignede en nyfødt gris
Så forsvandt mine hår på benene, under armene og i bikinilinjen. Dejligt, så var jeg fri for at fjerne dem den sommer. Jeg så det fra den positive side. Men så begyndte mine øjenvipper og bryn at falde af. Det var slemt. Jeg følte, at jeg totalt mistede mit udseende.
Jeg bruger normalt ikke meget make-up. Jeg er rødhåret og har hvide vipper og bryn. Jeg permanentfarver mine bryn og bruger mascara, det er alt. Nu havde jeg ikke noget at farve, så jeg kunne ligne mig selv. Jeg lignede nærmest en nyfødt gris. Det var min egen humoristiske beskrivelse.
Lis med paryk.
Hvad gjorde jeg så? Jeg kom på kurset ‘Look Good – Feel Better’. Det er et kursus, som tilbydes kvinder med cancer. Man får undervisning i, hvordan man plejer sin hud og lægger make-up, når man ikke har bryn og vipper. Kurset blev afholdt af kosmetologer og make-up artister, og det er sponsoreret af diverse kosmetikfirmaer.
Det var et fantastisk kursus. Vi sad 12 kvinder med paryk, men de blev efterhånden taget af. Nu sad vi 12 kvinder uden hår, bryn og vipper. Kosmetologerne underviste os, og vi fik lagt make-up. Det var lige før, at vi ville tage i byen, så godt så vi ud! Humoren var i højsæde. Udover undervisningen fik vi en gratis taske med hjem med alle de produkter, der skulle bruges for at se godt ud.
Ét er at blive undervist i at lægge god make-up, noget andet er selv at skulle gøre det. Jeg lærte dog -med hjælp fra en nabo og veninder – at lægge en make-up, så jeg kunne holde ud at se på mig selv. For mig betød det meget, at jeg lignede mig selv.
Hjælp til neglene
Nogle mister neglene på fingre og tæer af kemobehandlingen. Der var jeg heldig. Jeg beholdt mine negle, men de så ikke kønne ud. Tåneglene blev fortykkede, og fingerneglene flækkede. Professionelle siger, at det tager et halvt år for fingerneglene og et år for tåneglene at blive normale igen efter kemo. Nu – et år efter endt kemo – er mine tånegle næsten normale igen. Jeg har dog stadig problemer med mine fingernegle. De er bløde og flækker, så snart de er mere end to millimeter lange.
Jeg har prøvet diverse præparater fra MAVALA. De styrker neglene, men gør dem også gule. Det ligner nikotinnegle, og det kan jeg ikke leve med, så nu prøver jeg med almindelig neglelak. Cirka et halvt år efter endt kemo begyndte alt mit hår at vokse ud igen. HURRA! Jeg smed parykken og kunne farve mine bryn. Mine øjenvipper kom også igen, men de var kun halvt så lange som før. Min kosmetolog gjorde mig opmærksom på et præparat, som hedder ‘NeuLash’. Det er en form for vitaminfyldt serum til øjenvipperne, som jeg gerne ville prøve. Jeg søgte på nettet og fandt det hos Trendsales.dk. Jeg brugte det hver aften i to måneder, og det har hjulpet. Jeg har de flotteste lange øjenvipper igen. Alt hvad jeg har skrevet her, har jo ikke noget med min fysiske tilstand at gøre. Det fyldte dog meget rent psykisk for mig at miste håret, for jeg ville gerne ligne mig selv. Jeg håber derfor, at mine henvisninger til diverse produkter kan hjælpe andre.
Mit råd omkring hårtab er: Hvis du har det skidt med dit udseende, så brug alle de muligheder, du har. Det hjælper dig til at få det bedre psykisk. LOOK GOOD – FEEL BETTER!
